Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ravnene (Ravnene)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 536
Og kantet Byldt, paa hvilken der, løst, var fæstet et
Hoved.
Hun krøb i Seng og ringede paa Knappen ved sit
Hovedgærde.
Frøken Holm kom ind med et Glas, fyldt af en dam-
pende Vædske
:
— Det gør godt, sagde Frøken Sejer, der drak
:
— Og det véd man da, er ikke Gift.
Hun blev ved at drikke, mens Frøken Holm, ube-
vægelig, ventede ved hendes Seng: ,
— Naa, lille De, sagde Frøken Sejer : Det var da en
yndig Dag . . . rigtig fornøjelig.
Pludselig lo hun, højt og skingert:
— Ja, det er rart med de Livrenter, sagde hun:
det er en Opfindelse. Saa kan man da glæde dem, saa
længe man lever.
Frøken Holm svarede ikke.
Men som i et pludseligt Raseri løftede Frøken Sejer,
ved Hjælp af Sengebaandet, paa en Gang sit vanføre
Legeme
:
— Ja, sagde hun saa højt, at Stemmen brast og blev
hæs:
— Hvad har Livet givet mig? Nu vil jeg se dem
danse, til de græder ved min Grav.
— De kan gaa, sagde hun og faldt tilbage i sine
Puder.
Frøken Holm slukkede Husets Lamper, en efter en.
Saa gik hun ind til sig selv.
Staaende foran sit Bord tog hun de brændte Mandler
frem — de stjaalne Mandler til sin Søn. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
