Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543 JULEGAVER
Men han skulde ogsaa sørge for Værelserne, og han
skulde have lagt i Kakkelovnene.
— Der er rigtig go’e Kakkelovne hos Lauritsen, der
skal nok blive varmt, sagde Sigvald og nikkede over til
Konen.
— Du er saa god, Sigvald, sagde Ellen, og hendes
Øjne blev helt straalende.
— Men Dunke har han ikke, fortsatte Sigvald sin
Tankegang. Han tænkte paa Varmedunke og Natten.
Svigermoderen talte ikke, men førte kun i Tavshed
Kaffekoppen op og ned, til og fra sin stramme Mund.
Hun tænkte hver Aften, naar der blev talt om Rejsen,
kun paa Sengene og al den Slags Sygdom, og hvad det
saa var, som En kunde hente sig i alt det fremmede
Sengetøj. Men Lagnerne tog hun nu med sig, for hun
laa ikke paa Lauritsens.
— Men det kan Du jo, MoV, sagde Ellen, naar de
talte om den Ting.
Og Mortensen gav Svigermoderen Medhold.
— Skønt der er propert hos Lauritsen, sagde Mor-
tensen.
De talte bestandig
:
— Men i Theatret maatte de komme tidlig, osse for
din Skyld, sagde Sigvald ; under de Forholde ... og de
maatte se det Hele og faa saadan Rede paa Alting.
— Der er saa storartet, sagde Sigvald : „osse uden-
om."
Og han fortalte om Theatret, hvor han havde været
fem Gange i det halve Aar, hvor han laa og lærte Bog-
holderi, som Faderen vilde.
— Ja, fem Gange havde han været der.
Han talte om Loftet og Fortæppet og Stykkerne, han
havde set, og Skuespillerne, hvad de gav for Roller.
— Men saa dybt der er, sagde han og nikkede ind i
Lampen.
Saadan sluttede han altid, naar han talte om det
kongelige Theater : han havde jo bestandig siddet paa
Galleriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>