Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julegaver (Ravnene) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557 JULEGAVER
— Der er da ingenting for godt til „Aladdin", havde
Sigvald sagt derhjemme.
— Ja, svarede Sigvald, og de sad igen tavse foran
Sandkagen og Kjolen, til Sigvald sagde — han saå ikke
paa hende —
:
— Jeg kan jo ikke gøre for’et.
— Men, Sigvald, sagde Ellen og flyttede ind til ham
i Sofaen.
Sigvald blev siddende og saå ud for sig:
— Men det er alligevel underligt, sagde han : som
det sker, naar et Menneske skal ha’e en Glæde.
— Ja, det er sandt, sagde Ellen, og de blev siddende
ved Siden af hinanden.
De var kommet hjem. Svigermoderen havde paa
Hjemvejen ikke sagt et Ord.
Nu spiste de. De sagde ikke meget.
Om „Henrik og Pernille" talte de ikke. Ellen havde
siddet derhenne, som havde hun en Klump i sin Hals.
Sigvald havde bare set ret ud for sig.
— Saa de dansede kønt, sagde Ellen.
— Ja, sagde Sigvald.
— Men der var ikke mange, sagde Ellen. De havde
været meget ene i Parterret.
— Det er vel begribeligt, sagde Svigermoderen. Det
var det første, hun havde sagt.
— Det er jo osse et gammelt Stykke, sagde Ellen.
— Ja, sagde Sigvald, og de tav igen, mens de to
Lys brændte hver paa sin Side af Sandkagen.
— Nu ska’ vi ha’ Kagen, sagde Ellen. Det slog lidt
Sludder for hende paa „Kagen", og hun begyndte at
skære i „Aladdin".
De fik hver sit Stykke. Hver Krumme blev saa stor
i Sigvalds Mund
:
— Spis, Svigermoder, sagde han.
— Jeg har faaet nok, svarede Svigermoderen.
— Men vi ska’ da klinke, sagde Sigvald, og tavse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
