Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Barchan er død“ — (Sælsomme Fortælinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Sjælens ’ukendte Egne tilhviskes der
os undertiden sælsomme og gaadefulde Hi-
storier.
De er hemmelighedsfulde og uhyggelige, og
de fører os hen, hvor der er halvmørkt, og
der hvor vi, med tøvende Skridt, kun famler
os frem, med udstrakte Hænder.
Men de tænder tillige usikre og flakkende
Lys over Dybder, som vi ellers aldrig skimter
— vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb.
Derfor har jeg nedskrevet disse Fortæl-
linger.
(Fortale til de tre efterfølgende For-
tællinger, der udkom under Fælles-
titlen Sælsomme Fortællinger.)
TIL OSSIP SSEMJOSOWITSCH MELNIK
^BARCHAN ER DØD" —
VI sad foran en Villa, efter Middag, paa Terrassen.
Dagen havde været meget hed. Og nu, mod
Aften, var Luften tung — saa tung og lummer, at selv
vore Cigaretters Røg blev doven og syntes kun saa
møjsomt at løses op. De to Popler stod i det begyn-
dende Halvmørke foran os, paa Plænen, ubevægelige
og lige -
— som to Fakler, der var brændt ud, højt over
Tujaernes Busketter.
Iwan Iwanowitz vendte sit Ansigt mod Haven. Han
støttede, uden at røre sig, Hagen mod Marmorgelæn-
deret, der var koldt. Naar jeg drejede Hovedet — for
ligesom at komme bort fra Tujaduften, der smittede al
Luften — saa jeg, at han var meget bleg.
Vi havde i lang Tid ikke talt.
Paany vendte jeg Hovedet.
Og blot for at sige noget, af en ubestemt Trang til,
i den trykkende Luft og i Halvmørket, at tale og høre
min egen Stemme, sagde jeg
:
— De siger intet, Iwan Iwanowitz.
Iwan Iwanowitz rørte sig ikke. Bestandig med Hagan
støttet mod Marmorkanten sagde han lavt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
