Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Men Du skal mindes mig —“ (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 580
om Morgenen, mens jeg drak min The : Jeg har været
saa urolig for Dem. Jeg sad i Aftes og ventede paa, at
de sidste Gæster skulde gaa ;
jeg sad inde i det lille
Spisekammer og læste. Men paa én Gang blev jeg, jeg
véd ikke hvorfor, saa uhyggelig til Mode, at jeg lagde
Bogen og jeg tænkte : Du vil hellere sætte Dig ind i
Gæstestuen. Saa gaar de maaske ogsaa, og Du kan
komme i Seng ...
— Da der paa én Gang gik et Stød gennem Huset,
et Stød af Blæst gennem Huset, saa alle Døre fløj op.
— Og „Vips", ja det var uhyggeligt, fløj ud af sin
Kurv og peb . . . Hun stod og peb lige foran mig, som
var der et Lig i Huset . . .
(Et Lig i Huset, gentog jeg for mig selv, og mine
Haarrødder blev som Ispinde i min Hovedhud.)
— Jeg blev virkelig helt kold, sagde min Værtinde
(og hun saa ud, som var hun helt kold endnu), skønt
man er jo ikke overtroisk. . . . Men saa tænkte jeg,
det var da mærkeligt — og jeg gik ud i Gaarden for
at se, om det da blæste saa stærkt saadan paa én Gang.
Men det var ganske stille. Det var blikstille.
— Men lige med ét sagde jeg til mig selv
:
— Guti véd, om ikke Herren er blevet syg . .
.
— Og jeg gik op ad Trapperne — jeg var blevet,
saa jeg skjalv i mine Knæ, ja, det var jeg — og jeg
lyttede ved Deres Dør. Men da alting var stille dér hos
Dem, saa gik jeg ned igen og glad var jeg ...
— Det Hele var naturligvis no’et Snak . . . (og hun
gjorde Tilløb til at le) man kan faa saa mange saadanne
Idéer saadan om Natten . . . sagde min Værtinde.
Men jeg spurgte kun :
— Naar omtrent var det, at De gik op til min Dør?
— Klokken var lige de tyve Minutter i ét, sagde hun
:
For jeg saa saamænd paa Bornholmeren i Spisekamme-
ret, da jeg kom ned.
Tyve Minutter i ét. Det var netop det Øjeblik, just
det Øjeblik, da jeg havde set ham, min Ven, den Døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
