Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Men Du skal mindes mig —“ (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 582
pludret lidt endnu, mens vi begge stod, foran mit Hus,
paa Fortovet. Vi snakkede om, naa om hvad véd jeg . .
.
Tilsidst ringede jeg paa Portneren og min Gadedør
blev lukket op, og jeg gik gennem Entréen og nynnede,
jeg husker det godt, det var en Vals, jeg nynnede. Jeg
kom ind i min Dagligstue og smed min Overfrakke og
tænkte endnu paa ham, min Bekendt, og paa hans Køre-
heste da jeg vender mig og d e r, i Krogen, i Læ-
nestolen, med Ansigtet lige imod mig, sidder han —han
min tyske Ven, min døde Ven, han, der skød sig ...
I sin Uniform, med Øjnene frem mod mig . . . lige
frem mod mit Ansigt.
Ja, nu havde han løftet dem fra Støvlespidserne . .
.
Alen uden Angst, uden Overraskelse som var
Synet af ham noget, jeg havde ventet, sagde jeg
:
— Er det Dem, Arnold? Hvad vil De?
Han rørte sig ikke, og, mens jeg hørte min Bekendts
Vogn rulle bort, udenfor, paa Gaden (for den hørte jeg),
blev jeg ved at se paa ham — •
— til han forsvandt.
Nej, nej, altsaa til Billedet af ham forsvandt. Skønt de
Øjne, som havde været borede lige imod mig, lige ind
i mit Ansigt — jeg vilde have svoret paa, at de levede,
ikke med »mit Liv, men med et andet Liv, med et
Liv, der var stærkere end mine Øjnes er — men at de
levede . .
.
Ja, paa det vilde jeg have givet mit Æresord og selv
være død.
. . . Jeg véd ikke, hvor lang Tid der var gaaet eller
at Tid var gaaet, da jeg fo’r sammen, fordi det bankede
paa mine Vinduesskodder.
Hvad var det?
Jeg aabnede — og, det tilstaar jeg, mine Hænder
skjalv, mens jeg gjorde det — og udenfor saå jeg min
Pariserbekendts Ansigt:
— De er da ikke syg, raabte han ind gennem Vin-
duet.
— Nej, slet ikke; hvorfor? svarede jeg og talte me-
get roligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
