- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
586

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG

586
skrækslagen, hængende i Jernet — skarlagenrød, som
randt den af Blod.
Vi havde alle tiet.
Saa hørte vi endnu Hjortenes spæde Klynken — da
Musikken holdt op.
— Kom, vi vil gaa ind, sagde Ewelyn
:
— Nu begynder Regnen
:
De første Draaber faldt, tunge, mod Bordets Plade,
og vi stod op
:
— Kom, Carville, sagde jeg fra Døren.
— Kom, Carville, gentog jeg, og han kom.
Kun Raolo Bratianu blev staaende foran den hvide
Hæk og fangede Regnen i sit opadvendte Ansigt, mens
Løvernes Stønnen, i den pludselige Stilhed, døde hen
som langt henrindende Suk.
Vi satte os i en Krog, og vi bestilte Maden, og den
kom, og vi spiste ikke, men glemte Retterne paa vore
Tallerkener — mens Frangois Carville, der sad inderst
i Krogen, med det meget slanke Legeme trykket sam-
men næsten til et Bundt, begyndte at tale om Ceylon,
besynderlig ophidset (men alle var vi sært hidsede,
som om alle disse angstrystede Dyrs Jammer og Skyg-
ger havfle kaldt alle sammenslyngede Hemmeligheder
frem ; og de Erindringer, man skyer, og alle Minder,
som har svulne Læber, havde de kaldt dem frem af de
Moradser, hvor de sover ; og de strakte sig, i vor Be-
vidsthed, som Slanger strækker sig over en sur Flod-
bred, og lod Tungerne spille i Munden) — Frangois
Carville begyndte at tale om Ceylon og Indien og om
Buddhaernes Ansigter og Fakirerne, Besværgerne, som
lod sig levende begrave.
— Deres Vilje, sagde han (og de hvide Hænder, han
holdt trykkede om sit Knæ, syntes endnu hvidere)
:
Deres Vilje dræber deres eget Legeme, dræber det, saa
det bliver stift og koldt. Og de trænger ikke til at drage
Aande og ikke til nogen Føde og de trænger ikke til
Solens Lys.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free