Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 588
— For min Moders Tanke meddelte sig ganske ken-
deligt i den Melodi.
— Men fortæl altsaa, sagde Raolo og stødte sit Glas
mod Bordet.
Ewelyn sagde
:
— Der er kun lidt at fortælle. Der er kun det: da
min Moder døde — der stod et Stueorgel ved hendes
Seng, et lille Stueorgel lige ved Sengen, og lige før
hun døde, kun nogle Minutter før, bad hun min Søster
spille en Salme, en Salme, hun altid havde elsket . .
.
Jeg sad ved Sengen med hendes Haand i mine Hæn-
der. Det var som Kulden gled ned fra hendes Arm
over hendes stivnende Haand. Saa bevægede hun sinje
Fingre ganske lidt, og hun vilde slaa Øjnene op — da
var de brustne . .
.
— Hvad vil Du?
— hvad vil Du?
hviskede jeg tæt ved hendes Mund.
— Hils ogsaa paa Roch Hill, hviskede hun og vilde
løfte sine Arme og kunde det ikke mer.
— Paa Roch Hill boede vore bedste Venner.
Det var tre Mil derfra ... De sad alle ved Frokosten.
De havde talt om ligegyldige Ting — om Vinden og
Vejret. Da de paa én Gang og alle hørte tre, fire To-
ner, høje, fulde Toner, Orgeltoner klinge, glide gennem
Stuen — Tonerne af Salmen ... og dø hen . ,
.
. . . Saa sagde Husfruen :
— Nu døde Mrs. Ewelyn . .
.
— Og de vidste, at hun var død.
Ewelyn tav igen og ingen af os talte, før han atter
sagde
:
— Hun havde faaet bragt dem sin Hilsen, hun havde
paatvunget dem sin sidste Tanke — men gennem To-
nerne.
Frangois Carville nikkede, mens Ewelyn et Øjeblik
havde lukket sine Øjne
:
•
— Hvor der er meget, som vi ikke véd, sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
