- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Andet Bind /
591

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

591 STÆRKEST —
som for at tage i Nordboens Arm ; mens Carville, helt
trykket ind i sin Krog, stirrede Nordboen ind i An-
sigtet, og Raolo, med let sammenknebne Øjne, smilede
frem til sin Cigarets sammenslyngede Slanger.
Nordboen sagde:
— Ja, jeg vidste, jeg vilde slaa ihjel og jeg slog
ihjel . .
.
Raolo Bratianu smilede bestandig til de blaa Slanger
:
— Naa, bedste Ven, det er den Slags Ting, man
bilder sig ind bagefter og laver sammen for sig selv i
Nætter, hvor man ikke kan sove.
Nordboen havde flyttet sig. Strakt frem over Bordet
støttede han Hovedet i begge sine Hænder
:
— De kan selv dømme, sagde han. Men min Historie
er lang.
Jeg havde vendt mit Ansigt mod Vinduerne. Lynene
gød sig endnu bestandig frem over Træerne, mens
Regnen faldt saa voldsomt og tæt, at den dækkede alt
udenfor Ruderne næsten som med en Væg.
Nordboen, der sad i samme Stilling, med Hagen mod
de knyttede Hænder (jeg havde aldrig før lagt Mærke
til, at der var saa megen Styrke i hans Hænder) sagde
:
— Det var i Paris. Det Aar vi paa Theatrene iscene-
satte saa mange nordiske Skuespil. Jeg var jo paa en
Maade deres Leder. Ansvaret ved Hvervet var tungt.
Jeg havde Ansvaret overfor alle og i Ryggen ingen —
uden alle dem, der vilde falde over mig, hvis jeg greb
fejl. Jeg siger det ikke for at forstørre, hvad jeg ud-
rettede, men for at De kan forstaa min Sindsstemning
og gøre Dem Omstændighederne klare, de Omstændig-
heder, under hvilke jeg (Nordboen tav et Sekund) un-
der hvilke jeg altsaa — handlede.
— Jeg havde alle at forsvare, og til at forsvare mig,
hvis jeg snublede — ingen. Det var altsaa Stillingen.
— Desuden var Forsvarsmidlerne smaa. Hvis Dig-
terværkerne var de største, var Skuespillerne uøvede
og unge. Theatret var fattigt. Publikum var uroligt og
mistroisk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/2/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free