Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 596
gaa, langsomt, fordi Vejens Maal endnu er fjernt, blev
han ved
:
— Men Fortællingen er lang.
— Han var gaaet, Mennesket, og Direktøren kom
ind.
— Han sagde kun: Hvordan var han saa? Han var
vel umulig — hva’?
— Direktøren blev staaende og flyttede sine Fødder
paa Gulvet (ja, det var mærkeligt —ogsaa han var
besynderlig urolig den Dag, som om ogsaa han, ja, som
om ogsaa han følte sine Hænder inde i et Hjul)
:
— Og saa?
— Vi prøver ham, sagde jeg.
— Og pludselig lo Direktøren.
— Naa ja, til Helvede, De har Ansvaret, sagde han.
— Jeg lo eller jeg vilde le
:
— Men, svarede jeg, under Prøverne maa De saagu’
give ham noget at spise. Den Mand har sultet for
længe.
— Vi gik ind til Prøven. Jeg véd ikke selv hvorfor
jeg den hele Dag var saa adspredt eller saa saa ad-
spredt ud. Men Bratt sagde to Gange til mig.
— Er dette her rigtigt? — som om han havde mær-
ket, at jeg hørte kun halvt. Og, nu husker jeg det
godt, jeg hævede ogsaa Prøven meget tidligere end jeg
plejede.
— Da den var forbi, sagde Bratt, og alle Skuespil-
lerne stod der endnu
:
— Har vi saa faaet en Elias?
— Ja, sagde Direktøren.
— Det var ogsaa paa høje Tid — og hvem er det
blevet.
Direktøren tøvede et lille Nu
:
— Det er en Hr. Crangier, svarede han.
— Hva’ for no’et (det var Rakel, der raabte det) —
Crangier — det er ikke muligt ham, som de lo
ud af Konservatoriet . .
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
