Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599 STÆRKEST
— Og jeg sagde til mig selv : Det gaar. Han bliver
Elias.
— Til, lige med ét, mens han talte, St. Veitsdansen
fløj i ham — en fremmed Vilje, som ikke var hans og
ikke var min, rev og sled i ham, saa han skjalv paa
alle Lemmer og dansede paa sine vanvittige Ben.
— Stille, behersk Dem dog. Menneske, raabte jeg,
mens han saa angst som den, hvis Øjne snart skal
briste, blev ved at stirre paa mig og ikke kunde styre
den oprørske Sprællemandskrop, som dirrede i alle
sine Led.
— Hold dog inde, raabte jeg: hold op.
— Og ligbleg, lænet til Væggen, stod han og blev
ved at føre de oprakte Hænder frem foran sig — Man-
den med Sømmene.
— Ned med de Arme, skreg jeg ude af mig selv
(nej, nej, dette gik ikke — det gik aldrig), og hans
Arme faldt ned, som var de døde af et Slagtilfælde.
— Sæt Dem, sagde jeg og tvang mig til Ro. Sæt
Dem og tal, mens De sidder.
— Han satte sig i en Armstol, mens han skjalv
endnu.
— Vent et Par Minutter, sagde jeg, og han ventede,
med Øjnene klistrede paa mig, som saa han paa en
Glasperle.
— Nu, saa, tal nu.
Jeg bøjede mig over ham, støttende begge mine
spændte Arme mod Stolarmenes Kant
:
— Nu.
— Og han talte stammende.
— Læg Deres Arme overkors.
— Han lagde Armene overkors . .
.
— Nu, tal nu.
— Ja.
— Og han talte uden Stammen, uden Skælven —
som han skulde . .
.
Pludselig brast det frem fra Carvilles blaagraa An-
sigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
