Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 602
laa for Døden og som de skulde arve : Hvordan gaar
det med Manden med Sømmene?
— Tak, sagde jeg, det gaar udmærket.
— Og jeg lovede mig selv, de skulde ikke faa Ret
og de skulde ikke sejre.
— Og forresten — gik det. Det gik saa godt, at jeg
en Dag turde vise frem, hvordan det gik. Jeg bad Bratt,
om han næste Morgen vilde se Crangier. Morgenen
kom, og Crangier vidste ikke, at nogen skulde se ham.
Da Bratt kom ind, sagde jeg kun til ham
:
— Ja, saa prøver vi altsaa. Idag har De Publikum,
Crangier. Tag Dem nu sammen.
— Det havde givet et Sæt i Crangier, som om al
hans Krop trak sig sammen, nej, som om hans Hjerte
trak sig sammen og blev til en bitte Klump som en
knyttet Næve. Alt hans Blod skød op i hans Ansigt —
det var første Gang, jeg saa, at han havde Blod . .
.
— Begynd, sagde jeg (og jeg vidste ikke selv, at
saaledes som jeg talte, fast, og stødte Ordene frem, frem
lige ind mod hans Ansigt, saadan taler en Hypnotisør
til sit Medium, naar Seancen skal reddes) — mens
Bratt havde sat sig henne ved Væggen, med fremstrakt
Overkrop, som en Sportsmand ved Væddeløbene, paa
Tribunen.
Nordboen førte begge Hænder op til sit Ansigt og
gned sine Tindinger med de sammenpressede Finger-
spidser to Gange
:
— Det gik. Han spillede helt godt. Scenen med Fa-
deren forløb. Første Akt forløb . . . Han var, stod og
flyttede sig og talte og var til som han skulde — saa
vidt han kunde, naar han gik i Søvne. For Manden gik
i Søvne . .
.
— Han gaar i Søvne, sagde jeg til mig selv.
— Og greben af en frygtelig Angst, en Angst over-
for det umulige eller det unaturlige, en Angst, der stiv-
nede min Tunge til en Pind i min Mund, saa jeg knap
kunde tale (og jeg gav jo Replikkerne og gjorde det uden
Lyd og han mærkede det ikke) sagde jeg til mig selv;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
