Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 618
det vil lykkes Dig? Kan Du ogsaa kvæle den sunde
Fornuft.)
— Til jeg gentog og atter højt
:
— Ja, Hr. Crangier kommer sikkert den skandina-
viske Opfattelse nærmest.
— Hvor skal Du hen? sagde Rumiéres.
— Jeg skal op paa Scenen.
— Og jeg borede mig frem over syv Slæb, og forbi
fem Kritikere, og jeg hørte to Herrer le : Ah, Crangier
— og borede mig videre frem, op ad Trappen, videre
som en Søvngænger, der vandrer ad en Tagrende, til
jeg paa én Gang saå Fru Morgenstjerne lige foran
mig, i sin gyldne Kaabe, og hørte hendes Stemme ned
imod mig:
— Det gaar galt, hviskede hun : slaa Asenet ihjel.
— Jeg nikkede kun og aabnede Jerndøren, som jeg
havde naaet. Jeg gik hen ad Gangen og bankede paa
hos Crangier
:
— Crangier, Crangier . .
.
— Ingen svarede.
— Crangier, Crangier, bankede jeg igen og Manden
svarede ikke. Saa gik jeg derind.
Manden fra Norden tav et halvt Sekund, og da han
fortalte igen, talte han som satte han sine Tænder i
hvert af sine Ord
:
— Han laa paa Gulvet, udstrakt, tværs over Gulvet
... jeg vilde raabe, kalde paa ham og kunde ikke : Cran-
gier, Crangier. Jeg lagde mig ned, saa jeg laa paa mine
Knæ, foran ham, paa mine Knæ : Crangier, Crangier . .
.
— Nej, han var borte —
— Fraaden stod ud af hans Mund, og jeg tog om hans
Pinde af Skuldre : Crangier, Crangier . .
.
— Nej, han var borte —
— Jeg løftede hans Overkrop op og dunkede den til-
bage mod Gulvet:
— Crangier, Crangier.
— Nej, han var borte. Manden var fra’et og borte.
— Saa stod jeg op og rettede min Ryg i Vejret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
