Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625 STÆRKEST —
en Kulsjover. Næste Morgen rejste jeg til St. Germain.
Min Læge havde forlangt det. Desuden har jeg altid el-
sket Terrassen i St. Germain, hvor de grønne Vinstokke
hænger over alle Skrænter. Det er, som saå man fra de
Terrasser ud over hele det lyse Frankrig. Jeg var der
en Dag, og da jeg den næste Dag hen mod Aften kom
hjem fra min Tur, siger Portieren : Der er en Herre
inde i Kcnversationsværelset : han venter paa Dem.
— En Herre — jeg ventede ingen.
— Ja, en Herre fra Paris.
— Jeg gik ind. Det var Direktøren. Han stod og saå
ud ad Vinduet.
— Er det Dem? sagde jeg: hvad vil De?
— Har De hørt det? spurgte han.
— Hvilket?
—- Crangier er død.
— Jeg bevægede ikke en Mine, da jeg spurgte
:
— Ja saa.
— Hvoraf?
(Aa, og jeg var saa rolig, saa overrasket-rolig som
den Morder, der ikke v i 1 opdages, er paa Alordstedet,
hvor Øvrigheden fører ham hen til Paavisning.)
— Men Direktøren kun gentog og førte Haanden
hen over Panden
:
— Han er død . .
.
— Og idet han saå paa mig (og alene ved hans Blik
sagde jeg til mig selv : Aha, nu vil Du vælte Ansvaret
fra Dig — vælte det over paa mig)
:
— De siger, det var en Hjernerystelse. Han raabte
til det Sidste paa Dem.
Manden fra Norden havde tiet. Ingen af os talte,
og kun Raolo røg, betragtende Røgens slyngende
Slanger.
— Lad os gaa, sagde saa Frangois Carville.
— Ja, sagde jeg : vi maa gaa. Det er sent.
Vi rejste os og gik ud i Haven. Uvejret var helt draget
H. B II 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
