Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 HAABLØSE SLÆGTER
med den Gang næsten ukendt Luksus og overdængede
hende med Smykker, Silkekjoler og Vers. Det var hans
Glæde. Hun modtog alt med den samme Ligevægt og
søgte kun at lægge en Dæmper paa Excellencens Uro.
Hun levede i Haabet om en glimrende Fremtid for sine
Børn og frygtede kun for, at Mandens Excentricitet
skulde ødelægge alt. Hun græd et helt Døgn, da Mi-
nisteren en Gang i Tanker havde skrevet et Kærlig-
hedsdigt midt i en Indberetning til Statsraadet. Men, da
Majestæten fandt Historien saa morsom, at han gjorde
sin Versmager til Storkors, formildedes Fruen igen.
Af deres Børn var Ludvig, den ældste Søn, fremfor
alle Faderens Yndling. Han havde glimrende Evner og
en hel Del af den Elegance, som nedarvet Fornemhed
skænker. Men det viste sig tidlig, at Ludvig hørte til „de
store Dygtigheders Sønner" — han var svagelig, nervøs,
allerede tidlig dybt melankolsk. Man var ved ham øjen-
synlig naaet til et nyt Stadium i Slægtens Historie.
Kraften var bleven borte, Hjernerne var ikke længer
saa stærke. Excentriciteten tog Overhaand.
Ludvig rejste meget, deltog hjemme i alt, hvad den
fornemme Ørkesløshed foretager sig; gjorde Gæld, som
blev betalt af Excellencen uden Knurren, fuskede lidt
med alt og blev tidlig ødelagt paa forskellig Maade.
Han blev stadig mere nervøs og mere lidende — hans
Melankoli var foruroligende, og den Munterhed, som
undertiden afløste den, var ængstende forceret. Man be-
gyndte at spørge, hvad Ludvig Høg skulde blive til, og
beklagede allerede hans Fader.
En Dag kaldte Excellencen Sønnen ind i sit Arbejds-
værelse, og der blev talt meget højt og længe. Fruen
hørte sin Mands Stemme skrige hæst op og derpaa en
stærk, langvarig Hulken.
Det var ud paa Efteraaret, dette skete.
Hele Vinteren læste saa Ludvig som en gal Mand,
han sov tre Timer i Døgnet og holdt sig om Natten vaa-
gen ved at drikke Sherry og sidde med Fødderne i Is-
vand. Der var noget af Slægtens Arbejdskraft i ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
