Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 HAABLØSE SLÆGTER
Naar den, der var oppe, var færdig, rejste han sig paa
Tæerne for at se efter Karakteren, viste sin Sidemand,
hvor han var sluppen, og satte sig ligesom de andre.
Saaledes gik Timerne.
I de smaa Frikvarterer blev man i Klasserne. Som
oftest læste man højt i Munden paa hverandre, eller man
sloges med Papirskugler eller med Blæk, som man klat-
tede rundt med paa Gulv og Vægge. Naar Læreren kom
ind, gik Timerne atter som før.
At kunne sin Lektie var det store Maal. Klassen lærte
Sprogene ved at plapre udenad efter trykte Oversættel-
ser, Historien efter historiske Tabeller, Geografien læste
man paa Kortet. Lærerne satte Pris paa Bogens Ord og
hadede Fantasier.
Den Flittige fik ug’er, Flidsbelønninger og Lovtaler
ved den maanedlige Omflytning, den Dovne havde en
daarlig Karakterbog, blev flyttet ned og kom som yderste
Straf „til Rektor". Det var noget forfærdeligt at komme
til Rektor. Man ventede Maanedens sidste Dag med
Frygt og Bæven paa, hvem Loddet skulde træffe; den,
hvis Maanedskarakterbog blev holdt tilbage, vidste, hvor
den skulde hentes.
Rektors Værelse var et stort Rum med Reoler langs
alle Vægge. Der stod en gammel Sokrates paa Kakkel-
ovnen. Henne i et Hjørne paa et lille Bord laa et rødt-
indbundet Monstrum : et græsk Leksikon, Lærerne hav-
de foræret deres Foresatte til hans Sølvbryllup. Ved Ar-
tium laa Bogen ved Siden af sin Ejermand paa Eks-
amensbordet. Pedellen betragtede den som en Helligdom
og svøbte den ind i et grønt Klæde, hver Gang han
skulde bære den.
Her var det, man kom hen, naar man skulde „til Rek-
tor".
Synderne ventede i Forværelset med blege Miner og
Atlas over den gamle Verden stoppet op paa Ryggen
mellem Vesten og Skjorten. De kom ind én for én.
Skolens Styrer aabnede Døren. Den afstraffede Syn-
der gnubbede sig ud gennem den og forsvandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>