Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 34
tog Afsked med Studenterne, „der nu drog bort, led-
sagede af Skolens bedste Ønsker og Velsignelser."
Naar denne Hilsen var bragt, kom Turen til de andre.
Deres Karakterer blev læst op, man dadlede, man roste,
hele Skolen, syntes Drengene, passerede Revy for de
frygtelige Dommere i de gamle Stole.
Saa lukkede Rektor Protokollen, og hans Stemme blev
ligesom dybere. Der var ganske stille i Salen. Henne i
Drengenes Klynge var Hoved trykket mod Hoved, Øj-
nene alle vendte mod den samme Plet. Herrerne i Sto-
lene sad ganske ret i Sædet . . . Rektor kærtegnede sin
Næse.
„Lærerforsamlingen har til Flidsbelønning indstillet,"
lød det.
Hvor Hjerterne bankede i alle disse smaa Ærgerrig-
heders Bryst. Det var, som om Vejret skulde gaa fra
alle dem, som haabede. Og de andre trængte paa for
at se.
Nu blev det første Navn læst op. Skolens Duks. Han
er purpurrød i Hovedet, slingrer lidt, griber sig op i
Haaret. Saa, nu er han henne ved Katedret. Han faar
Bogen, slaar i Bevægelsen en stor Bue hen over Gulvet,
naa’r sin Plads — han mærker, at hans Skjorte klæber
paa Kroppen.
William var den sidste, som blev raabt op. Han havde
ikke smagt Mad den Dag, og han var bleg som et Lig.
Han hørte næppe sit Navn, og han vidste ikke, om han
kunde flytte Benene. Men alle Drengene rundt omkring
hviskede hans Navn og skubbede ham frem imellem sig.
Saa gav en af de store ham et halvt Spark hen over Gul-
vet.
„Naa for Satan," sagde han.
William kom paa denne Maade noget ublidt og ho-
vedkulds frem foran Rækkerne, og med alle Fingrene i
Munden stod han foran Katedret.
Han rakte Haanden frem efter Bogen, som Rektoren
gav ham. Men han slap den, blev purpurrød. Bogen
faldt paa Gulvet, og William gav sig sagte til at græde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
