- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
36

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 36
Konge — han duede ikke til andet. Men Konge kunde
han nok være : han stod øverst oppe paa Tønderne og ud-
delte Ordener — smaa Cigarbaand, han tiggede af sin
Fader — og han lavede sig Skærf af gammelt Tarlatan,
han fik af Stella.
Han holdt lange Taler, og hver Gang hans Tropper
havde sejret, lod han sig krone med den Papkrone, hans
Kusine havde foræret ham til hans Fødselsdag. Og hans
Tropper sejrede altid. Nina var Biskop og satte Kronen
paa hans Hoved — Nina kunde ikke slaas, hun og hen-
des bedste Veninde var derfor Rigets højeste Gejstlig-
hed.
Til andre Tider lod Drengene, som om Tønderne var
Skibe, og de sejlede langt, langt bort. William var Kap-
tajn ; han sagde, han var Kolumbus, og han opdagede
Amerika. Han sad sørgmodig nede i en af Tønderne, Ma-
troserne havde bundet ham. Men saa raabte Nina : „Land
— Land!" Og William tog det gamle Flag om sig og
sagde til de andre, de skulde bære ham i Triumf i Gaar-
den.
Himlen véd, hvormange Gange han havde opdaget
Amerika.
Det var Legene i den store Gaard. Men som oftest
legede Nina alene med Drengene. William blev oppe
for at læse. Han laa udstrakt paa Maven med Hovedet
støttet paa Hænderne og læste og læste. Naar han blev
ivrig, kravlede han, stadig med Øjnene i Bogen, helt
henover Gulvtæppet: ofte læste han højt — han vidste
ikke af det, men han deklamerede baade om Fru Helene
og om Bengerd. Snart var det Hvisken, snart var det
meget højrøstet, han deklamerede. Undertiden kunde han
ogsaa rejse sig og med Bogen i Haanden gaa frem og
tilbage, mens han blev ved at recitere, Stemmen slog
over, saadan anstrengte han sig.
Stella sad ganske stille og saå paa ham. Saa lagde
han Bogen og gik frem foran Spejlet og talte med sig
selv, slog ud med Armene og stillede sig i Position.
Lidt efter laa han igen paa Maven, rød i Hovedet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free