Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 HAABLØSE SLÆGTER
bag Themaskinen og vogtede paa ham uden at tage Øj-
nene fra ham et eneste Sekund.
Men da William kom i Seng, kunde han slet ikke
sove. Det var, som han vaagnede med ét.
Han kunde ikke ligge stille, han sparkede med Be-
nene i Sengen og talte højt med sig selv.
Jo det var, som han tænkte sig — det vil sige, han hav-
de tænkt sig det større, lysere. Men i København var det
jo saadan. Men det var dejligt ogsaa her. Saadan at tale
til Folk, som hun havde gjort, at faa dem alle til aande-
løse at høre paa sig, at lytte til, hvad jeg sagde.
Han gav sig til at efterligne hendes Stemme, han
lavede lange Tirader, som han sagde med hendes Be-
toning, langsomt, koldt.
Saa saå han hende pludselig staa med Ryggen mod
Stolen med udstrakt Arm, stolt, sejrsrolig i sit skinnen-
de Atlask. Og han følte den samme urolige Forvirring
som før, dette uforklarlige, han ikke forstod, denne Bru-
sen af Blodet til Hjertet. Han gned langsomt, men haardt
sin Fod mod det kolde Lagen.
Fra hende gik hans Tanker til Boleroen. Det tog Vej-
ret fra ham, tumlede i hans Hoved. Og saa de fire, som
havde danset tilsidst. Der kom noget op i Halsen paa
ham, han bed i Lagenet og bukkede sig sammen til en
Bylt. Pludselig kom han til at græde.
Han drømte om Danseskolen og om den katolske
Præst. De dansede alle i den store Kirke, hvor hans
Slægt laa begravet.
Stella kunde ikke sove. Hun tændte Lys og stod ud
af Sengen. Med Sengetæppet om sig gik hun sagte hen
over Gulvet og aabnede Døren til Williams Værelse.
Hun løftede Lyset. Drengen sov. Han laa sammen-
krøben i Sengen, rød i Hovedet, med Hænderne kramp-
agtig knyttet om Tæppet. Stella saå længe paa ham, hun
studerede hvert Træk i hans Ansigt, hver Fold.
Drengen drejede Hovedet og sukkede. Stella lagde
Tæppet til Rette om ham, løftede Lyset en sidste Gang.
Da hun saå op, faldt hendes Blik paa et Kristusbillede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
