- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
63

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63 HAABLØSE SLÆGTER
Skærmen, Fluerne blev ved at summe. Man fløjtede ne-
de paa Gaden.
„Er han der?" Stella spurgte uden at se op og træv-
lede hurtigt.
„Nej."
Og igen. „Ser Du ham?"
William bøjede sig længere ud. „Ikke endnu," sagde
han. „Heller ikke ved Adelgade?" spurgte hun. Hun.
rejste sig for selv at gaa til Vinduet, drejede af ved Sy-
bordet. „Det er bedst, vi spiser," sagde hun. Men ingen
gik. Moderen satte sig igen og trævlede, hendes indfald-
ne Kinder var helt dækkede af en rund, rød Plet.
„Fader er vist paa Raadhuset," sagde Nina sagte.
Stella nikkede, Gadedøren gik. „Nu," sagde hun.
„Det er Jensen," sagde William nølende, „det var
ikke Fa’r," han gik bort fra Vinduet: han vilde hellere
ikke staa der, hellere ikke se.
Han skraaede over Gulvet til Klaveret, slog nogle
Akkorder an.
„Nina har vist ikke øvet sig," sagde Stella.
Mens Nina spillede, gik William op og ned i Stuen,
frem og tilbage forbi Moderen. Saa standsede han bag
hendes Stol og sagde sagte
:
„Skulde vi ikke spørge Doktoren," han snuppede Or-
dene af som i Angst, blev rød i Hovedet, mens han talte.
„Jeg har spurgt," sagde Moderen. Mer ikke, og Willi-
am gik atter frem og tilbage med sænket Hoved.
Høg kom lidt efter. —
Nogle Dage efter rejste Høg pludselig til København.
Berg lod ham rejse, men havde paa Forhaand skrevet
til Excellencens gamle Huslæge, der havde fulgt Syg-
dommens ulykkelige Udvikling lige siden Høgs Barn-
dom.
Det var som en Befrielse for hele Huset, som om man
paa én Gang havde slaaet alle Vinduerne op og faaet
frisk Luft ind i et beklumret Værelse. Selv Stella blev
en anden, nu da hun ikke saa ham, hun haabede, det nu
var forbi, at Lægerne derinde maatte kunne gøre noget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free