- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
73

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73 HAABLØSE SLÆGTER
sig som Lys over hele Huset, og de var til Mode som
efter en overstanden Fare.
„Mo’r bliver rask," sagde Nina tyve Gange om Da-
gen til Høg.
„Vi vil haabe det," svarede Høg, og hver Gang han
sagde det, saå han paa ny Martsdagens Sollys afklæde
Stellas Skikkelse dens flygtige Sundhedsskær. „Vi vil
haabe det."
En Dag William kom hjem. fra Skole, fandt han Hu-
set i Oprør. Fruen var blevet meget syg. Nina havde
været henne at male, Jomfruen var beskæftiget. Saa
havde Fruen, som var meget rask den Dag og havde
ladet Prøver komme fra en Butik for at vælge Stof til
en Rejsedragt, været alene i Kabinettet. Hun sov, da
Jomfruen gik.
Men noget efter havde Borgmesteren fundet Fruen
som livløs midt paa Gulvet. Gardinerne var trukket fra.
Og Fruen var endnu ikke kommet til sig selv . . .
William vilde løbe ind, men Berg standsede ham i
Døren til Kabinettet. „Dør hun," hviskede Drengen,
„dør hun?"
„Det vil vi ikke haabe," sagde Berg og gik ind.
„Det vil vi ikke haabe." William støttede sig til Dør-
karmen, og rev krampagtigt i Portieren. Det var, som
skulde han kvæles under den pludselige Fortvivlelse.
Nina kom ind, hun var meget bleg, med røde Øjne.
„Tror Du, hun dør?" spurgte William.
>Jeg véd ikke," sagde hun. Og uden at tænke der-
over gav hun sig til at klappe Williams Haar.
„Er her nogen?" spurgte Stella svagt, da hun vaag-
nede. Berg gik hen til Sengen. „Lad de andre gaa,"
sagde hun mat, „og luk Døren." Høg gik, Berg lukkede,
som hun havde bedt om, gik saa tilbage til Sengen.
„Nej — jeg faar aldrig mere Lyset at se," sagde hun.
Hun laa tavs, nogle Taarer rullede ned ad hendes Kin-
der. „Naar skal jeg dø, Doktor?" spurgte hun saa. Hun
havde vendt sig imod ham. .
„Det er ikke vist, De skal dø."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free