Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 HAABLØSE SLÆGTER
te gav ham hans Sindsro tilbage. Han maatte først og
fremmest ud, han maatte tilkalde Hjælp. Han maalte Af-
standen til Døren.
Den Syge fulgte Retningen af hans Blik: „Nej," sag-
de han og lo igen, „der er laaset af — jeg har laaset af."
Han saå lidt paa ham med et skadefro Glimt i Øjnene
:
„Du véd nok, det er Dig, der er syg, man maa være for-
sigtig, meget forsigtig." William greb for sig og støttede
sig til en Lænestol. „Ja," sagde han besværligt, mens
han betvang sig. „Men hvad skulde jeg ogsaa ude nu om
Natten? Nu er det jo paa Tiden at gaa i Seng."
Han saå uafbrudt paa den Syge, mens han tændte de
to Lys paa Kaminen og rakte ham det ene
:
„God Nat," sagde han.
Faderen tog Lyset uden at tænke derover : „Ja, nu
skal vi skrive," sagde han, aandsfraværende og tonløst,
mens han saå ind i Lyset, „det haster —man véd aldrig,
hvor længe man har sin Forstand." Han gik med Lyset
hen til Skrivebordet og aabnede Mappen : „Du maa skri-
ve," sagde han, „min Haand ryster jo lidt, saa dikterer
jeg."
William gik frem over Gulvet som for at tage en Stol,
forbi Kaminen, hurtigt hen til Døren. I det samme vend-
te Høg sig og nikkede lunt: „Jo, min Dreng, den er
lukket — og Klokkestrengen har jeg ogsaa taget ned."
Et Udraab som et kvalt Skrig døde i Sønnens Strube,
saa tvang han sig og sagde med et Smil
:
„Du passer godt paa mig, Fa’r."
Han satte sig ved Skrivebordet og aabnede Manu-
skriptet. Han tænkte ikke mere, Blodet suste i hans
Øren og Bogstaverne dansede i Taage for hans Øjne.
„Monumentets Afsløring" stod der med store, snirk-
lede Bogstaver, han gyste og vendte Bladet.
Faderen gik op og ned ad Gulvet bag ham. „Hvor er
vi," spurgte han.
William begyndte at læse. Han hørte næppe, hvad
han selv sagde, og han læste hæst, ud i ét.
„Thi, hvis vi spærrede dem alle inde i Bure, disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
