Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 102
Markus." Med et Spring fo’r han op, cg rettet i sin fulde
Højde med udstrakte Arme stod han foran Sønnen, der
sagte hulkende skjulte sit Ansigt i Tæppet.
„Mig er det, mig," blev den Syge raabende ved,
„mig, den hellige Markus. Bed, bed — eller Du kom-
mer aldrig i de Saliges Samfund."
William laa ganske stille, hans Lemmer var blytunge,
han syntes næppe, han vilde have Kraft til at rejse sig.
Faderens Ord lød i hans Øren som et fjernt Uvejr og
han hørte den Vanvittiges Veltalenhed.
„Hører Du," raabte den Syge, „dette er mit Evange-
lium: den, som ikke ødelægger, bliver ødelagt, saaledes
taler den hellige Markus med Myndighed."
Han blev ved, ustandselig ved. William hørte ikke
mere, skelnede intet, udstrakt paa Gulvet bed han i
Gulvtæppet i næsten vanvittig Fortvivlelse.
„Thi deres Umættelighed lægger Verden øde, og Li-
vet er en stinkende Kirkegaard, hvor Prostitutionen tram-
per paa Gravene. Men vé dem, vé dem — den hellige
Markus forkynder dem Svovldød og Undergang."
Da gik Faderens Raab pludselig over til Rallen, en
lang, krampagtig Rallen, der kæmpede med en vanvittig
Latter. William var næsten stiv af Skræk, og han kunde
næppe løfte Hovedet.
Høg stod lænet til Væggen, fægtende med Armene i
Luften stirrede han frem for sig med stive Øjne. Med et
Skrig, et Hvin, som Rædselen gjorde dyrisk, sprang
Sønnen op. Den Syge fægtede endnu nogle Sekunder
med Armene i Luften, saa vaklede han, og støttende for
sig med de fremstrakte Arme, hvis Hænder var kramp-
agtig knyttede, styrtede han næsegrus om paa Gulvet i
et tungt Fald.
William rev voldsomt i Døren, syntes saa, at Faderen
laa saa besynderlig rolig, og stødte heftigt til en Læne-
stol for at komme forbi, hen til ham.
„Fa’r," raabte han, „Fa’r," raabte han igen. Han
rørte ved hans Hoved, følte paa hans Haar, — han tog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
