Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107 HAABLØSE SLÆGTER
sine Handsker af og derpaa som en Overgang gav sig
til at rømme sig tre Gange.
„Ja," svarede William.
„Deres Onkler har jo bedt mig tage mig af Boets
Ordning," sagde Lund og lænede sig tilbage med Hæn-
derne foldede over Silkevesten, der skinnede over en
voksende Embonpoint. „Det er et byrdefuldt Hverv."
„Men De vil jo være saa god."
Prokuratoren saa over Brillerne opmærksomt hen paa
William med sine graa Øjne : „Og De véd vel slet ikke,
hvordan Deres Faders Affærer stod?" spurgte han.
„Slet ikke," svarede William, han sad og bed i en
Elfenbenspapirkniv, „Fader talte aldrig om saadan no-
get."
„Jeg kan tænke det." Prokuratoren strøg med sin fyl-
dige Haand det kortstudsede røde Kindskæg, „jeg kan
tænke det."
Der var et Par Øjeblikkes Stilhed, saa sagde Prokura-
toren langsomt, meget bredt:
„Ja, der er ikke meget." Han saa atter over, William
bed stadig i Kniven: „Naa," sagde han blot.
Lund satte sig fastere i Sædet. „De sidste Aar har jo
slugt meget," sagde han, „stor Formue har der aldrig
været." . .
.
„Ja, der er naturligvis brugt meget," sagde William
tankefuldt.
„For meget," slap det hurtigt ud af Lund. Og med en
rask Beslutning sagde han nu, da Isen var brudt: „Rent
ud sagt, der er ingenting."
Papirkniven faldt paa Gulvet, og William bøjede sig
for at tage den op. „Deres Søstre har jo Hævningen —
De er desværre ikke ... saa godt stillet."
William saa igen op. Han bøjede Hovedet. „Nej,"
sagde han sagte. Han blev saa underlig kold om Hjertet.
„Men man kan da heldigvis blive til noget, selv om
man er fattig."
Fattig — det var William, som om han fik et tungt
Slag i Nakken : „Ja — heldigvis." Han talte tonløst, me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
