- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
123

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123 HAABLØSE SLÆGTER
„Og saa er det, jeg har dem." William gik videre.
„Jeg forstaar det saa godt," hun drog Haanden ud af
Murren og glattede dens sorte Skind med sin Handske:
„det maa være meget lettere at blive til noget, naar man
saadan har Aarhundreders Forfædre, som ser ned paa
En."
William svarede ikke, Frøken Falk blev ved at glatte
paa Muffen, saa saa hun paa skraa ud paa ham og sagde
:
„Og De er jo den sidste af Familien?"
„Ja — Slægten er død."
„Naa, Weltschmerz," henkastede Frøken Falk og duk-
kede med Hovedet, de gik lige om et Hjørne. „Hvor
gammel er De?"
William blev rød. „Seksten Aar." Han søgte at gøre
Tonen ironisk, men opgav det, og Stemmen blev helt
borte paa det sidste Ord.
„Og er allerede bitter mod Verden — ja det begynder
man jo med nutildags." Hun holdt inde, standsede lidt og
sagde noget hurtigere: „Siden finder man et vægtigt Ar-
gument for at forsone sig med Verden."
„Mange finder det ..."
„Aa" — hun lo igen — „nej de allerfleste. Man for-
soner sig med sin Skæbne ganske simpelt, fordi det ikke
er morsomt at surmule."
„Jeg surmuler ikke."
„Nej — det er ikke Ordet. De er naturligvis ulykke-
lig." Hun satte sig i lidt stærkere Trit: „Men — Spøg
til Side — jeg véd, De har oplevet en Del . . . men — at
opleve meget er ikke at leve meget. Naa — men hvad
forstaar De Dem paa det?"
William svarede ikke. Inde i en ny eller vendt tilbage
til en gammel Tankegang sagde han: „Men det er slet
ikke Weltschmerz. Vor Familie er færdig ..."
„Færdig, ja, hvis De ikke vil begynde igen. For at
begynde maa man da sige, hvis man ikke vil være dum
nok til at mene, at man kan være færdig uden at have
begyndt —
"
„Og hvad skulde jeg saa udrette?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free