Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125 HAABLØSE SLÆGTER
De drejede ned i Søgangen. Frøken Falk nynnede
sagte, William var besynderlig betaget. Han havde paa
én Gang saameget at sige — naar han blot vidste hvor-
dan.
Saa satte han lige med ét i et Spring ind paa at tale
om sin Moder. Frøken Falk talte ikke meget — et en-
kelt Ord eller kun Nik og korte Blik, som bad ham
blive ved med sin hurtige Fortælling.
Han vidste ikke selv, hvad han havde sagt . . . han
drog Vejret dybt og blev pludselig forlegen. Men da
han saa hen paa hende for ligesom tavst at bede om
Undskyldning, mødte han i hendes Øjne et langt, for-
skende Blik, der fik ham til at rødme og som var — nej
ikke venligt og heller ikke mildt, men varmende, saa
han huskede det længe.
Frøken Falk tog Uhret frem under Kaaben : „Fire,"
raabte hun, „men Jens maa jo tro, jeg er blevet gal."
De gik hurtigt til op igennem Haven og vekslede kun
faa Ord, men de gik meget tæt ved hinanden, og hvad
de sagde, faldt utvungent som Udraab mellem gamle Be-
kendte. Saa kom de op til Porten.
Jens arriverede i samme Nu.
Frøkenen spurgte heftigt, hvor han havde været, og
da Jens sagde, at hun havde sagt, han først skulde hente
hende Klokken fire, blev hun ganske lidt rød under
Sløret.
William stod med Muffen, mens hun steg ind. „Far-
vel — kør saa!"
„Deres Muffe," raabte William.
„Aa — ja, den glemmer jeg." Hun lænede sig ud ad
Vinduet og greb Murren. Hun mødte Williams Øjne og
kastede sig, mens hun glattede sin Skindkaabes Ærme
med sin Haand, med et stille Smil tilbage i Vognen.
Efter den Dag var de meget sammen. Undertiden gik
han ned paa „Haabet" for at hente hende, undertiden
mødtes de først i Kirken. Han bar hendes Noder, hen-
des Sjal og hendes Pakker, hun havde en egen Evne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
