- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
130

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 130
stærkt rystede og derfor slappede Sind trættedes ofte af
de evige Bevægelser, hvori denne Forelskelse førte ham
ind, og som hans Erfaring gav en dybere Betydning.
Undertiden var han helt Barnet, undertiden gjorde hans
Theorier ham til den erfarne Mand, som formaar at faa
næsten de samme Nydelser ud af en ufrugtbar Forel-
skelse som af et virkeligt Kærlighedsforhold; undertiden
blev han atter overfalden af en vis Ubændighed, der
vilde opnaa alt, hvad han vidste, Kærligheden kunde
skænke; undertiden var han kun træt og syntes, han
var færdig med det ogsaa.
Det var disse sammensatte Følelser. Kamilla ikke ret
forstod, og som hun bestandig ivrigere søgte at forstaa.
Naar hun nu spillede, sad han altid ved Siden af hen-
de paa en høj Straaskammel, Organisten lagde Noder
fra sig paa om Søndagen. Undertiden fantaserede hun,
saa sad de og talte sammen, mens hun spillede, halvt
hviskende, som om de satte dæmpede Ord til Musik-
ken.
I de sidste Dage var det gaaet op for hende, at hun
maatte gaa lige til Bunden af den Gaade, der hed Willi-
am Høg, hun maatte besejre dette Væv af Modstand og
Træthed, maatte overvinde den besynderlige Følelser-
nes Blasérthed, der tilslørede denne Drengs Lidenskab.
De var i Kirken. Hun spillede dæmpet, indsmigrende
vemodigt. De havde næsten ikke talt sammen, da hun
kom. Hun havde straks sat sig til Orgelet, havde i Tavs-
hed ordnet Registret, og nu spillede hun. William saå
hende fra Siden : hun sad meget rank paa Stolen med
Ansigtet lidt opadvendt og Øjnene næsten lukkede.
Det var en Adagio.
William sad ganske stille med Hovedet i sine Hæn-
der, Albuerne paa sine Knæ og saå paa hende. Han
talte slet ikke.
,,Har De været vred de sidste Dage," spurgte hun og
blev ved at spille.
„Hvorfor skulde jeg være vred?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free