- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
132

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 132
»Jeg gør ikke Nar, Høg, jeg holder af Dem."
Hun saå paa ham nedefra.
Han greb et Øjeblik haardt om hendes Haandled, hun
rev Haanden løs: „Det gør ondt," sagde hun.
„Hvorfor er De da saadan imod mig?" spurgte han
ganske sagte.
Hun smilede vagt og rystede paa Hovedet. Derpaa
gav hun sig til at spille igen.
Han satte sig helt henne hos hende med Hovedet i
sine Hænder ligesom før. Naar hun drejede Hovedet,
mødte hun hans Blik, det badede hendes Ansigt med Ild.
Saaledes sad de længe, Tonerne gled over hans Ho-
ved ud i Kirken og døde fremme under Hvælvingen.
Hun rørte sig ikke. Hun havde en Følelse af, at hun
maatte sidde rank, hun vidste ikke selv hvorfor. Hun
sagde ogsaa til sig selv, hun vilde holde op med at spille,
at det var bedst at holde op, men hun blev alligevel ved
— det var, som om Fingrene holdt ved Tasterne.
Hans Hænder faldt slapt ned — han hørte Tonerne
gennem en brusende fjern Larm, og han lukkede Øj-
nene.
Pludselig var hun holdt op med at spille. Han vaag-
nede ved, at Tonerne døde hen, og saå hende sidde
bøjet med Panden støttet mod Tasterne.
„Hvorfor spiller De ikke mere," spurgte han.
Hun rystede paa Hovedet uden at løfte det. Han syn-
tes, hun græd.
Det stormede i ham. Han skubbede Skamlen tilbage,
faldt ned paa Knæ og lagde Hovedet i hendes Skød.
Hun løftede det med et halvkvalt Skrig.
„Hvorfor er De ulykkelig?" spurgte han og saå op i
hendes Ansigt, der var vaadt af Taarer.
Hun glattede hans Haar og bøjede sit Ansigt ned
mod hans. Det var, som fælles Tørst drev deres Læber
sammen.
Ingen af dem talte. Hele Kirken laa i stille Ro, de
hørte kun hinandens Aandedræt, der lød hurtigt og gis-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free