Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 HAABLØSE SLÆGTER
„Tror Du maaske, jeg takker Dig, fordi Du har for-
ført mig?"
William var stolt af sig selv. Han havde elsket hende
og opgivet hende, han havde ofret sin Lykke for sit Livs
Maal. For han havde elsket hende, det var, som hans
Hjerte skulde høre op at slaa, da den Dør var faldet i
efter hende — men det maatte ske. Det var hans
Kunst, hans Maal, hans Fremtid. For den maatte alle
Ofre bringes.
Og han traadte fast i hen over Resterne af sin første
Kærlighed — som han troede, han bragte et Offer.
Men forresten havde han ikke Stunder til at tænke
paa Fortiden, Dagene gik saa hurtigt. Om Morgenen
øvede han sig i Gymnastiksalen og sprang over Hesten
og fægtede med Gerson, hvem „Fanden skulde ta’e, om
han fattede den Fornøjelse". Og efter Skoletid læste
han Roller, eller han laante Nøglen af Ejeren og sneg
sig ind paa Byens Theater for at øve sig og deklamere.
Hvor der var mørkt! Han gik og faldt over Tov og
Sætstykker, inden han fik taget et Par Skodder fra og
lukket Lys ind. Men i Salen blev der ved at være mørkt,
han saå de forreste Bænke og den hvide Rand af Bal-
konen som en graalig Stribe inde i Mørket, der laa lige-
som et stort, sort Dyb og dækkede over Tavsheden.
William kunde blive helt forskrækket, han følte sig
uhyggelig; og han kunde stirre paa Mørket, til han fik
Lyst til at løbe, og det var, som om noget bandt hans
Tunge, naar han begyndte at tale . . .
Men saa gav han sig til at gaa frem og tilbage paa
Scenen, gik ud og ind ad Dørene, betragtede Kulisserne,
stillede sig op og bukkede, maalte Scenen og talte
Skridtene, kom ind for at bukke, gik ud — maalte den
Verden, han tog i Besiddelse.
William læste meget, og helst læste han Aladdin.
Det var næsten et Tilfælde, at den var falden ham i
Haanden. Den havde staaet med Støv paa Guldsnittet
siden hans Konfirmation, og saa havde han en Aften ta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
