Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 HAABLØSE SLÆGTER
„Jeg har jo læst noget."
„At Du hørte op med at rende dér paa Theatret og
skraale Dig hæs."
„Paa Theatret? Hvorfra véd Du det?"
„Aa — Kamilla siger, at Du er blevet komediegal."
William blev blussende rød, rejste sig fra Bænken og
gik.
Om Eftermiddagen laa Gerson nede i Haven paa en
Græsplæne, udstrakt paa Maven lige saa lang han var,
og læste. Han saå nok, William drev frem og tilbage ude
i Gangen, men han lod, som om han ikke mærkede
det, og tænkte, at han kunde sige det første Ord. Men
han laa og skulede over Bogen gennem de udspilede
Fingre — han støttede Hovedet til begge Armene —
hen til Høg, der gik og gned sig opad Plænekanten.
Saa slog William en stor Bue ind over Græsset, han
var meget optaget af paa kunstfærdig Maade at ned-
træde nogle Tusindfryd med sine Hæle.
Gerson fik Medlidenhed og pustede : „Den er lum-
mer," sagde han.
William gik hurtigt hen til Buskettet, hvor Gerson
laa. „Man kan slet ikke læse i denne Hede," sagde han
hurtigt. Han stod et Øjeblik og pillede ved nogle Blade,
saa lod han sig falde ned paa Græsset lidt fra Vennen.
„Hvor langt er Du," spurgte han.
„Aah ikke ret langt" — Gerson vendte sig, saa han
saå lige ud og saå op i Luften — „ved Direktoriet."
„Skal jeg ikke høre Dig," spurgte William.
„Ellers Tak, men det ærgrer s’gu bare En, naar man
ser, man ikke kan noget af det Skidt." . . .
De sagde ikke mere, men laa længe ved Siden af hin-
anden. Saa sagde William:
„Du talte i Formiddags noget om din Kusine" — So-
len stak ham i Øjnene og han holdt Straahatten helt for.
Gerson lo.
De laa lidt: „Hun er da arriveret hjem igen," sagde
Gerson. „Men hun er slemt afrakket . . . han stjal og
løb fra hende" . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>