- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
174

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 174
Der blev en Pause, William ventede, stirrede paa
Ansigtet.
„Naa — ja, det er jo lovende."
Tonen var aldeles ligegyldig, maaske med et Stænk
af overlegen Forbavselse. William følte, han havde talt
til en Blok.
Han blev meget bleg, gik et Skridt tilbage, han syn-
tes et Øjeblik, at Felterne i Gulvtæppet gav sig til at
danse rundt.
Med en mægtig Viljeanstrengelse betvang han sig,
søgte at tale og stammede tilsidst: „Jeg opholder Dem."
Vendte sig og gik. . . .
William Høg var ikke fortvivlet. Han havde maaske
slet ikke ventet andet, og han følte sig næsten vokse
under den Haan, han havde lidt.
Arbejdets Aar var kommet, det saå han. Og saa vid-
ste han, da denne Dør faldt i, at han, saalænge han
aandede, uforanderligt vilde hade denne Mand.
IV
„Altsaa Kotillon?" William rakte med et Buk Frøken
Blom det vifteformige Balkort. Han løftede Hovedet
igen og stod nogle Øjeblikke, saa saå hun flygtigt hen
over hans Ansigt, og som om Rødmen smittede, blev
de begge røde paa én Gang. Det var nu saadan blevet
en Vane, at Margrete Blom og William Høg rødmede,
hver Gang de saå paa hinanden.
Saa gik han. Det var svært at komme frem, han gled
ud og ind mellem Klyngerne, han kom til at støde til en
rund Albu, han maatte skubbe til et Silkeslæb med Fo-
den . . . Damerne stod eller sad under Lysekronen med
Hovederne tæt sammen. Vifterne gled frem og tilbage,
dækkede og blottede, blottede og dækkede Skuldres
Hvidhed og Halses Skønhed.
William standsede. En gul Dame bøjede sig helt til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free