Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 178
ægget ved al den Støj, som bestandig fulgte ham i Hæ-
lene, og som selv hans Venner var tilbøjelig til at kalde
Reklame. Og det samme, som William saå i Hoffs per-
sonlige Optræden, stødte ham stadig tilbage i hans For-
fatterskab, som han under Spektakel spredte til alle Si-
der i smaa Stumper med Glimt og Blink af Begavelse,
men uden Ro og uden at tage sig sammen til noget helt.
Men saa havde han en Dag set ham i et Forlystel-
seslokale. William selv sad paa Gulvet, men saå Hoff
komme ind i en Loge. Han lo, smilede til Opvarteren,
lod den ene trække Pelsen af og den anden holde Huen.
Han kunde ikke finde Pengene til Kontrolløren, og han
fyldte hele Logen med sin Person og dens Støj.
Saa kom han frem ved Balustraden og satte sig med
Kikkerten i Haanden; lorgnetterede et Par Damer; stu-
derede Programmet; købte et Vittighedsblad.
Men lidt efter lidt faldt han sammen. Han satte Kik-
kerten fra sig paa Bordet og sad med Hovedet støttet
paa Armen bøjet ud over Balustraden. Trækkene blev
fuldstændig slappe og askegraa; Figuren sank sammen
under en Byrde af Træthed. Der var noget uddødt
over den hele Fremtoning.
Lidt efter blev han vækket af et Par Venner, og Wil-
liam saå dem Kl. 12 køre bort med to Damer.
Fra det Øjeblik tog William Hoffs Parti.
Hoff var kommet midt ind i Damekredsen, som
trængtes sammen om ham, mens han stod og kokette-
rede med en rød Vifte, han havde røvet fra en svær
Blondine, og hvis Farve stod brillant til hans Haar.
William ønskede, han vilde skabe sig lidt mindre.
Saa blev der klappet op.
Herrerne trængte sig frem mod Kredsen, og det blev
en pludselig Tummel, mens alle gav sig til at tale paa én
Gang, og Musikken fra Balsalen, hvis Dør blev lukket
op, lød stærkt iMarschtakt. Den opførende Herre raabte
ivrigt uden at blive hørt; man trængte ilsomt frem mod
Fløjdøren, Par ved Par, medens Damerne fik travlt med
at glatte Haar og kaste Blik paa Blomstergarniturerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
