- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
186

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 186
Han blev ved at dreje i Dansen, han mærkede det
næppe selv, men han drejede stadig rundt, hurtigere og
hurtigere.
Hun næsten stønnede, og hendes Bryst faldt ind imod
hans.
„Jeg tror, jeg besvimer, William," sagde hun. Or-
dene gled ud i et Smil.
„Det er Melodien," gentog han.
Saa standsede hun med et Ryk. „Lad os gaa ud paa
Gangen," sagde hun, „her er for varmt."
Der var køligt paa Gangen.
„Det gør godt," sagde hun og holdt Hovedet tilbage.
„Der var for varmt inde."
De gik nogle Skridt frem. „Lad os sætte os," sagde
han.
„Ja, jeg er blevet træt." Margrete lod sig falde ned
paa den røde Sofa og trykkede det kolde Vifteskaft mod
sin Pande. „Aa, Høg," sagde hun dovent, „drag mit
Slæb lidt sammen." Hans Haand strejfede hendes Fod,
han løftede Kjolen sammen og satte sig.
„Jeg er blevet helt ør," sagde hun. Hun sad, lænet
tilbage og smilede inde i Nichens Mørke. „Det er Cham-
pagnen, tror jeg."
„Den var dejlig."
„Men ikke bagefter." Hun talte adspredt og sad sta-
dig og smilede.
Man hørte Valsemusikken indefra, de Dansendes Trin
over Gulvet, en utydelig Summen. En Tjener gik hur-
tigt over Gangen med en Bakke. Glassene klirrede.
„Det er dejligt at sidde saadan stille," sagde han,
„rigtig stille."
„Ja."
Hun foldede Hænderne over Brystet og bevægede
Hovedet sagte i Takt til Valsen indefra. Engang imellem
aabnede hun Øjnene, saa mødte de hans, som sad lidt
bøjet frem og saa paa hende. Hans Øjne skinnede.
Musikken standsede. Man hørte den opførende Her-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free