Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 HAABLØSE SLÆGTER
jeg har vaaget om Nætterne og skreget efter En, der
troede — blot E n, der vilde tro . . . Man kan føle en
ligefrem Tørst, der svider — og saa er der ingen —
heller ikke hun — nej — nej — nej — De skal ikke
trøste mig ..."
Han holdt inde, rev Lommetørklædet op af Lommen
og hulkede. Hoff stod ved Siden af, han lagde blidt sin
Haand paa hans Haar og glattede det.
William tog Hovedet bort, som om Haanden tyngede
ham,
„Nej, ingen tror paa mig," hviskede han.
„Men i Himlens Navn, saa tag fat, Menneske, og
tving dem til det." Hoff kæmpede med sin Bevægelse
og gik over mod Flygelet. Han aabnede det og slog nogle
Akkorder an.
Bagved paa Chaiselonguen laa William og hulkede.
Saa gav han sig til at spille. Han sad, mens han spil-
lede og lyttede til William, mærkede, at Graaden blev
mindre voldsom.
Det var et Tema af Rubinstein, et brusende Tema af
en Salonkomposition, en Galop. Hoff varierede det, lod
det komme tilbage, glattede det ud. Bestandig blev det
mildere.
William var holdt op med at hulke, han sad oprejst i
Sofaen, støttet mod dens Ryg, rød og ophedet af Graa-
den. Lidt efter gik han hen over Gulvet og satte sig
foran Kakkelovnen. Ilden var gaaet ud.
Hoff spillede stadig. Han var slaaet over i noget an-
det, noget vemodigt og klagende, hvor Tonerne suk-
kede mildt under hans Anslag. Saa gled det helt ud, og
han holdt op.
„Hvad var det?" spurgte William hennefra.
„Det første var af Rubinstein," han sad og saa ind i
Lyset paa Flygelet.
„Det var saa mildt," sagde William.
„Aa ja," Hoff rejste sig og lukkede, „et Flygel er en
ganske rar Ting."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>