Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 208
Professoren havde set lidt paa ham ligesom forbav-
set, havde utaalmodigt skudt Brillerne op. Nu varede
det lidt, inden han gav Replikken
:
Løgn og Affektation med disse Helgenminer —
Han læste derpaa Dorines Replikker bøjet over Bo-
gen, uden mere at se op. Kun ved „Tartuffe"s „Gerne!"
saå han et Øjeblik hen, som om han vilde tale, men
sænkede igen Hovedet og læste videre.
William havde spillet sikkert, selv Professorens Tavs-
hed forstyrrede ham ikke. Han vidste jo, at han var enig
med ham. Da Scenen var forbi, sagde han blot ivrigt:
„Saa kommer Elmire."
„Ja."
„Jeg plejer at sætte mig saadan ..." Han trak en Stol
hen og satte sig ved Siden af Professoren.
„Naa ja, det er godt," Professoren havde travlt med
sine Fingre, „jeg skal nok gi’e Elmire."
William rejste sig og gik bøjet frem
:
Gid Himlens Naade Dem hver Dag beskærme maa!
Gid Sjælens Sundhed De med Legemets maa faa!
Gid al Velsignelse sig over Dem forene;
Saa be’er den ringeste af dem som Herren tjene.
Elmire.
Saa fromt et Ønske jeg med Tak erkende maa,
Men skal vi sidde ned . . . man har det bedre saa.
William satte sig, blev ved at spille. Professoren sad
endnu med dukkende Hoved, Bogen op for Ansigtet,
mens han læste Replikkerne monotont, uden Overgange.
William lagde ikke Mærke dertil, sagde Replikkerne
som han plejede. Men paa én Gang blev han ubestemt
genert og forlegen. Han begyndte at trykkes af denne
Monotoni, som ikke besvarede hans Spil, længtes febrilsk
efter at se det Ansigt, der var skjult bag Bogen
Men Professoren sad stadig gemt bag Bindet.
Og lidt efter lidt blev hans Forlegenhed til Angst: han
talte kortaandet, stirrede paa det sorte Bind, fik en ube-
tvingelig Lyst til at rive det bort for dog at se Ansig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
