- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
214

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 214
ham, som Medusas forstenede Hoved, hin skrækkende
Tilintetgørelse fra den sidste Dag hos Professoren . .
.
Det var det sidste, det yderste — det var Tingenes
Afslutning. I denne forfærdende Erindring læste han det
absolutte: „Forbi." Dér hørte alt op . . . Men nej, han
havde jo sejret, da han kæmpede for Livet.
Og saa jog Tankerne videre, formummede Karnevals-
gæster, der holder Maskerade paa et Skibsdæk, hvor der
er Lig i Lasten.
Om Morgenen var hans Øjne hede. Øjenlaagene tørre
og" tunge. Det havde været en lang Nat.
Han skulde prøve Klokken elleve. Klokken var syv,
Pigen var endnu ikke oppe, alle Stuerne var kolde, han
gik omkring og frøs en halv Times Tid, inden han fik
Kaffe, lagde sig saa paa en Sofa i Dagligstuen for at
memorere sin Rolle. Han vilde prøve som „Tartuffe".
Men han kunde ikke holde Replikkerne sammen, ikke
samle Ordene, det var umuligt, rent umuligt, han kunde
lige saa gerne lade være.
Han rejste sig igen, saa paa Taffeluhret, om tre Timer
vilde det være afgjort. Tre Timer. Han stirrede paa det
hvide Rum imellem de to Tal: 11 og 12. Indenfor det
Rum laa det hele, den lille, hvide Plet . .
.
Det ringede, og han gik ud for at lukke op. Han troe-
de, det var Avisen.
„Men," han vilde allerede til, uden at se sig om, at
tage til Brevkassen, da han fik Øje paa Hoff, „er det
Dem, jeg troede, det var Avisen."
Hoff havde Skindpels op om Ørene og var endnu
mere graa end sædvanlig : „Ja, bedste Høg, bliv nu ikke
altfor forbavset, for det er en Fornærmelse. Jeg afslut-
tede min Nat med en Spaseretur ud ad Bredgade, og saa
kom jeg paa Hjemvejen i Tanker om, at jeg kunde tage
lidt Varme i mig hos Dem." Han slog Skindkraven ned.
„Men der er maaske ikke lagt i endnu."
„Jo, der er lagt i."
De gik ind i Williams Stue, snakkede lidt op og ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free