- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
217

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217 HAABLØSE SLÆGTER
gaa et Stykke langs med Væggen, inden han fandt et
Par Trin og slap ind. Saa stod han paa Scenen.
Han blev staaende, genert, trykket op til Kulissen
med Bogen i Haanden. Tilsidst fik en af Herrerne nede
ved Prosceniet Øje paa ham og hviskede et Par Ord til
en ældre Mand i brun Overfrakke ; denne vendte sig og
talte op imod ham
:
„Straks," sagde han, „straks! vi skal blot prøve et Par
Bagtæpper." Han satte Hænderne for Munden og raabte
op i Sofitterne, et Bagtæppe rutschede op og ned ; de
andre Herrer skævede til William og gik hviskende ud i
Kulissen . .
.
William stod og saa paa en Gangkone, som støvede
Rygstødene af nede i Parkettet — hun slog Klapperne
op med et Smæld — Række efter Række. Det var som
noget spændte ham over Brystet, saa han havde ondt
for at trække Vejret ; han lukkede Øjnene for ligesom
at besinde sig, tage sig sammen, fortælle sig selv, at nu
var Øjeblikket kommet . .
.
For han syntes selv, han var næsten ligeglad.
Saa — det kunde nok være, det tog Rutsch i Bagtæp-
pet, det peb i alle Trisser. Etatsraadens Stemme slog
over, saadan skreg han gennem den hule Haand . . .
William kom til at ryste af Kulde, Kinderne var som
Is, han havde taget sin Overfrakke af inde i Foyeren.
Nu var Konen helt nede i Parterret — hun gled da over
det med en Harefod, og stadigt smældede hun ivrigt med
Klapperne . .
.
Lige med ét opdagede William, at der var blevet stille.
Etatsraaden tog sin Stok ved første Kulisse og gik op.
„Altsaa Hr. Høg," sagde han og kneb et firkantet Øje-
glas ind under de graa Bryn.
„Ja — det er William Høg." Tænderne klaprede i
Munden.
„De er kommen til at fryse," sagde Etatsraaden stadig
med Glasset for Øjet. „De skulde have beholdt Deres
Overfrakke paa." Han vendte sig ud mod Tilskuerplad-
sen: „Er Regissøren der?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free