- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
230

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 230
for at undgaa det, som kom ham nær, noget ubehage-
ligt, en tom Fornemmelse — —
Nu, mens han laa og stirrede mod Lysskæret fra
Vinduet, kom han til at smile ved Tanken om dette.
„Jo—o, Ballet var forbi."
William havde saadan en vis Lyst til at tage det hele
glad, tage sig selv som en Spøg. Der var jo meget latter-
ligt i det. At han ikke havde lét, da Etatsraaden stod
der og pudsede og pudsede sit Øjeglas og tilsidst mente
:
,,Der var noget bag" — især saa da Regissøren gentog
det, i samme Tonart, samme Tempo. Den Regissør var
musikalsk, havde sandelig Øre. Som han havde gen-
taget det korrekt, ganske som et Ekko.
„Der var noget bag ..."
Og William morede sig. Det pirrede ham saadan at
stikke sig selv med Knappenaale.
Han gik hen og vaskede sig og spejlede sig. Saa luk-
kede han Døren op og gik ud i Spisestuen.
Nina havde ventet ham i Timer. Angst havde hun
lyttet ved Døren, været bestemt paa at kalde og havde
opgivet det igen.
Klokken var syv, da William kom ud. Hverken Nina
eller Sofie sagde noget, de saa blot op paa samme Tid,
sænkede saa igen Ansigtet over Sytøjet, hvor de sad
henne under Lampen, og blev stille ved at sy.
William satte sig paa Puffen i Hjørnet med Hovedet
lænet til Væggen. Heller ikke han talte ; man hørte kun
Olien koge i Lampen, engang imellem et Vindstød mod
Ruden.
„Der staar noget Boeuf, " sagde Sofie tilsidst, og saa
fra Arbejdet henimod Williams Krog.
„Jeg er ikke sulten." Han forandrede ikke Stilling;
„Tak."
Der blev en ny Stilhed. Fra Bordet saa begge Søstre-
ne undertiden sky paa Broderen ; han stirrede frem for
sig og bevægede Hovedet ledeløst frem og tilbage. Der
var noget maskinmæssigt ved det.
„Hvor det stormer," sagde Nina.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free