Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 244
Tomheden stirrede ham i Møde, Tomheden og For-
tvivlelsen.
Saa kunde han standse midt under sine Kærtegn, og
mens han stirrede paa hende, kom der noget sløvt og
døende over hans Blik, noget angstfuldt, noget som i et
Dyrs Øjekast, der er sunket i Knæ for en indvendig For-
blødning . . . Det kunde komme pludseligt, midt som de
sad, og hans Hænder, som laa slynget om hendes Hals,
faldt slapt ned, og Flammen i hans Øjne slukkedes . . .
Hans Læber var kolde, hans Blik uden Ild; en Slap-
hed med sprungne Fjedre. Han troede ikke paa hendes
Kærtegn, overbevistes ikke. Og hun vidste ikke, hvad
der var kommet imellem dem.
Men han saå, at han var blevet en Slave, mens han
søgte. Fra et Barn var han blevet en Dreng. Han saå,
at han aldrig havde været en Mand i denne Elskov, al-
drig; at han havde været uformuende i denne Kærlig-
hed. Og han følte Lede, men blev.
Hun holdt ham godt fast. Som man, naar man presser
en Citron til et Glas Sukkervand, blot af Irritation, fordi
man vil tage den sidste Draabe, kan beholde den i
Haanden nogle Øjeblikke endnu, inden man kaster den
hen — saaledes holdt Eva Hatzfeldt endnu paa William
Høg, mens han udtørredes under sin egen Lede.
Hjemme var han pirrelig. Nina og Sofie led forfær-
deligt ved at se ham saaledes synke hen i en Døs.
Han saå aldrig nogen, han gik aldrig ud, han fulgte
ikke mere Grevinden i Selskaber.
En Dag havde Fru Hatzfeldt sat ham Stævne i Frede-
riksberg Have. Saa skulde Vognen køre dem op om
Valby.
William ventede et Kvartérstid paa det aftalte Sted,
gik saa igen. Han var egentlig ganske ligeglad, han var
vant til Grevindens Luner og havde opgivet at tage hen-
de noget ilde op.
Lidt borte fra Runddelen saå han Hoff komme køren-
de i Alléen. Forfatteren sad alene i en nedslaaet Droske,
krøben sammen i Hjørnet, meget bleg og indfalden saå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
