- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
247

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

247 HAÅBLØSE SLÆGTER
„Grevinden har vist os megen Venlighed," Tonen var
kort, og der var en let Streg under os.
„Naa — Deres Søstre osse," Hoff holdt inde, gik lidt
igen, sagde saa alvorligere: „Mon det er rigtigt?"
„Hvilket?"
„At lade Deres Søstre komme hos Grevinde Hatz-
feldt. " Hoff slog Asken af Cigaretten.
William blev først bleg, saa meget rød.
„Ja, for forstaar De, bedste Høg, at De — men ..."
Hoff saa som tilfældigt over til Høgs Side . . .
Saa greb William det nemmeste Middel : „Grevinden
er en Veninde af vor Familie."
„Naa — ja, det vidste jeg ikke."
„Og De, som kun har set Grevinden én Gang "
„Har vel næppe Ret til ... nej, ganske vist. Men,"
Hoff slyngede Cigaretstumpen væk : „jeg har osse
kendt hende før."
William smilede : „Jeg synes, jeg erindrer, at De
blev præsenteret for Grevinden paa Etatsraadens Bal."
„Ja — det var noget siden, jeg havde set Fru Hatz-
feldt. Men jeg synes nu alligevel, det er urigtigt, at De
lader Deres Søstre omgaas Grevinden."
William blev heftigere : „Man taler ikke saadan om en
Dame," sagde han, „undtagen man ..."
„Man ikke, men jeg, og jeg skal sige Dem, hvor-
for jeg gør det, fordi jeg har været hendes Elsker."
„De!" Det gav et Ryk i William, han blev purpurrød,
mens han stirrede paa Hoff. Forfatteren besvarede Blik-
ket. Saa slog William Øjnene ned, hans Træk var blevet
graa, og der gik en Trækning over hans Ansigt.
Men han havde intet at svare. Han vidste, Hoff talte
Sandhed.
Forfatteren vilde lægge sin Haand paa hans Skulder,
men William rystede den væk, blev ved at gaa ved Si-
den af ham med bøjet Hoved.
„Jeg var kun seksten Aar," sagde saa Hoff. Det blev
meddelt ganske tørt, som et simpelt Faktum. Og Tonen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free