Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253 HAABLØSE SLÆGTER
hørte han Værtinden tale ude paa Gangen. Lidt efter
kom hun ind.
„Herre Gud, Madam, jeg har jo sagt, jeg er ikke
hjemme," Hoff hviskede, Tonen var irriteret.
Madammen gik hen over Gulvet: „Det er jo en
Dame," sagde hun tørt og lukkede Døren op.
„Naa," sagde Hoff og rejste sig halvt fra Sofaen. „Ja,
saa i Guds Navn ..."
Forfatteren var ikke uvant med Mørkningsbesøg efter
Middagsbordet, og adskillige Damer, hvis Billetter han
ikke havde fundet det Umagen værd at besvare, holdt
sig skadesløse ved at melde sig personligt.
Madammen havde aabnet Døren, men Damen uden-
for traadte ikke ind: „Hr. Hoff er hjemme," sagde saa
Madammen opmuntrende, der var noget i Tonen, som
bad hende blot ikke være bange.
„Tak." Den Fremmede kom ind og stillede sig lige
ved Døren. „Tak."
Der var halvmørkt henne i Krogen og Hoff saa kun
en høj Skikkelse, indhyllet i et Sjal og med et Knip-
lingsslør for Ansigtet. Hun blev ved at staa dér, som
om hun ventede.
Hoff rejste sig helt fra Sofaen : „Ja, Hr. Hoff, det er
mig," sagde han og bukkede. Damen drejede Hovedet
om efter Værtinden, Hoff saa det: „Læg lidt Kul paa,"
sagde han. Derpaa til Damen : „Frøkenen vil maaske
tage Plads."
Madammen raslede ufornødent længe med Kulkassen.
Den Fremmede hviskede nogle Ord og satte sig paa
Randen af en Puf, mens Hoff tændte Lysene paa Fly-
gelet. Saa forsvandt endelig Værtinden.
Der gik nogle Øjeblikke; den fremmede Dame ved-
blev at tie og slog ikke sit Slør op. Hoff, der var færdig
med at tænde, vendte sig imod hende: „Jeg véd ikke,
om jeg har den Ære at kende Frøkenen," sagde han.
Den Fremmede bøjede Hovedet, sad underlig knuget,
som hun kæmpede med sig selv. „Mit Navn" — det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
