- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
259

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

259 HAABLØSE SLÆGTER
sen havde det været let nok. Han havde faaet Kredit.
Naar man hedder Høg, er det ikke saa svært, og han
havde været klog nok til at henvende sig til sin Faders
gamle Handlende, hvor man saa at sige gav Erindringen
paa Borg.
Saaledes havde han ved Tuskhandel og Transaktioner
skaffet Penge i Begyndelsen. Men efter nogle Maane-
ders Forløb blev Pengeanskaffelsen vanskeligere, man
standsede Kreditten, begyndte endog at minde om Beta-
lingen. Snart løb Alverden ham paa Dørene.
Saa begyndte de Forgældedes Liv for William Høg.
Han laante, lovede at betale, kunde ikke, laante igen.
Han skrev til Venner af Faderen. De første hjalp ham.
Saa kom der fjorten Dage, hvor han „levede" igen —
oftest i Kompagni med Hoff. Men var Pengene opbrugt,
sad han stadigt dybere i det, og han maatte søge om
Udveje igen. Hans Tungsind blev pirreligt, han blev
febrilsk midt i sin Sløvhed.
Han levede Plattenslagerens variable Liv, som den
ene Dag til et Stykke tørt Franskbrød forsluger sig i
Haabløshedens tomme Forhaabninger; den næste tæn-
der en Cigaret ved en Tikroneseddel, maaske fordi dens
Erhvervelse dog brænder ham ganske lidt paa Fingrene.
Saaledes stod Sagerne, da Nina kom op til Bernhard
Hoff for at tale om sin Broder.
Et Par Dage efter besøgte Hoff William.
„God Morgen."
„God Morgen," William lettede sig i Chaiselonguen.
„Aa, jeg laa og døsede lidt."
„Jeg ser det . . . Om det just er sundt at ligge og døse
i saadan en Hundekulde." Hoff gik henimod Kakkel-
ovnen. „Lægger Du ikke i Kakkelovnen?" spurgte
han.
„Der er vist ingen Kul," sagde William ligegyldigt.
Hoff aabnede Kassen. „Nej"
„Nej, Værtinden sagde det før. Du maa beholde
Overfrakken paa"
„Man har ikke set Dig de sidste Dage." Hoff pla-
17*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free