Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 272
„Ja —det er længe sider), den har været fremme . .
."
„Og Assietterne ..."
„Giv mig en Tallerken til Ane," sagde Nina. „Du
kan ta’e ..." hun vilde sagt Williams: „Tag den fra
Buffet’en."
Saa fik Ane et stort Stykke Æblekage paa Williams
Tallerken.
Sofie gik i Seng. Hun rørte sagte ved Ninas Skulder
:
„God Nat," sagde hun, „og Nina vær ikke
vred paa ham."
Nina stirrede paa hende, tog hende om Hovedet og
trykkede hende ind til sig.
Da Søsteren var gaaet, rejste hun sig tungt.
Hun saa sig rundt, hendes Blik faldt paa Stellas Por-
træt over Sofaen. Hun gik langsomt hen, stillede sig
foran Billedet og saa paa det, indtil Taarerne udviskede
dets Omrids, saa faldt hun ned paa Knæ og bad i sin
Hjælpeløshed stille foran Moderens Billede.
Hun laa længe. Saa rejste hun sig, aabnede Kakkel-
ovnsdøren og kom Kul paa Ilden. Hun græd ikke mere.
Men Vintermorgenens Graalys fandt Nina Høg bleg og
kummerfuld foran den slukkede Ild, ubevægelig, paa
samme Sted.
William kom først hjem om Morgenen Klokken ti.
Han var fortumlet og træt, gik til Sengs og sov til op
paa Dagen. Klokken var tre, da Værtinden kom ind.
William vendte sig i Sengen, gned Øjnene, vendte
sig igen og følte sig utilpas. „Hvad vilde hun?"
Det var et Brev.
William tog det, lagde det paa Stolen ved Sengen,
lagde sig til Rette igen, halvsov en Timestid. Saa kom
han i Tanker om Brevet, læste Udskriften.
Det var Ninas Haand, han lagde Brevet fra sig, som
om det havde brændt ham, vendte sig bort ind mod Væg-
gen, men kunde ikke faa Ro, han maatte aabne det.
Han frygtede for at læse det, han tog det ud af Kon-
volutten, foldede det halvt ud og følte sig lettet, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>