- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
276

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 276
„Hvad mener De — Medicinen?"
„Aa ja . . . Men jeg har desuden haft min fordrukne
Periode
„Det var tidligt," William lo, „var det, da De gik i
Skole?"
„Nej — i mit Rusaar. Men det er da ét Held, naar
man har Evnen til hurtigt at blive færdig med Faserne."
„Det er sandt. Tingen er at have Leveevne — opleve
meget med et ringe Tab af Livskraft."
„Hvor I bliver filosofiske," sagde William.
„Nej — kære, det er ganske simpelt —
"
Høg drak først med Andersen. Hr. Andersen havde
aldrig smagt Chateau Larose.
Han syntes, den smagte dejligt.
Hoff lo ustandseligt og fortalte, at forleden havde
Andersen aldrig spist Østers. Og saa havde han taget
dem saa komisk og slugt dem med nogle Grimasser.
„Og Slikasparges har han heller aldrig spist."
William gav sig ogsaa til at le og spurgte, hvad da
Hr. Andersen spiste.
„Med Kniv," sagde Hoff.
Andersen værgede sig. Han havde aldrig turdet give
sig i Lag med Slikasparges.
„Hvorfor ikke?"
„Jeg synes, det ser saa grimt ud ..."
Hoff fortalte ham, at man havde Lov til at skære dem
i Stykker. „Og lade Hovederne ligge!"
„Nu har jeg spildt tre Aftener af denne Uge," sagde
Bloch, „det er ogsaa et forbandet Driveri."
„Spildt dem — hvordan?"
„Aa, et Par Malere havde slæbt mig med ud. Og man
ser jo aldrig noget nyt ..."
„Ja — men," Hoff bød Frugt om, „man kan jo da
more sig ..."
„Hvis man har Tid til det — men Morskaben er tar-
velig. Og saa har man jo set det før, saa det virkelig
ikke er noget at gi’e en Nat til."
Hr. Andersen havde ikke været med. Han havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free