Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 278
„Nej." William sad igen lidt. ,,Har Du set noget af
ham?" spurgte han.
„Ja, Studier."
„Tror Du da, det bliver til noget?"
„Jeg personlig, ja ... der er saa megen ejen-
dommelig Levedygtighed, og det er den, som bærer
oppe
"
„Det er sandt."
„Men han siger, han kan ikke skrive rigtig, saa
længe han ikke har oplevet det afgørende. Det er en
Theori — men har han Evnen til at opleve — saa
tror jeg paa ham. Og den anden?"
„Ja — han synes jo Aladdin er det dejligste."
Hoff gik rundt og stillede Stolene tilrette. William
tog sin Frakke paa.
„Og saa Du selv," sagde Hoff, mens de stod med
hinanden i Haanden . . .
Der gik en Trækning over Williams Ansigt: „Aa —
jeg er Chef for et Fallitbo ..."
„Men hvorfor vil Du gaa fallit, William?"
William vendte sig. „Det er saadan et smukt Ord at
ville," sagde han. „Farvel, Hoff."
Der var kommet en vis vag Mildhed over
William, en besynderlig, tungsindig Ydmyghed, som el-
lers havde været ham fremmed. Han havde været oppe
hos Nina hver Dag.
Nina var selv kommet ud for at lukke op. Hun saa
et Øjeblik paa Broderen og blev næsten smertelig slaaet
af hans Væsen. Det hele var præget af en tavst bønfal-
dende Resignation. Hun havde lukket Døren, trukket
ham ind til sit Bryst og sagt
:
„Hvor Du kommer sent."
Han smilede svagt. „Tak," sagde han.
William talte lidt, sad kun og hørte. Nina syntes, der
var noget saa skrøbeligt ved ham, og hun behandlede
ham som et Barn, man forkæler.
William tog imod denne kælende Ømhed med det
samme træt-taknemmelige Smil, hvormed Syge takker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
