Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 290
„Ja saa —
"
»Jo, jeg er i femte Akt."
„Naa, Hr. Andersen," sagde Direktøren, „skal vi saa
gaa ned paa Scenen?"
„Hr. Andersen har taget Aladdin med," sagde Wil-
liam.
Direktøren saa lidt paa ham. „Godt," sagde han saa.
„De giver jo Stikreplikerne, Høg."
De kom ned paa Scenen. William tog Andersens
Hænder, de var fugtige, hans Haar var vaadt i Panden.
„Aladdin er aldrig bange," sagde han.
„Jeg begynder med Monologen efter Jagten," sagde
Andersen.
„Godt, saa sætter vi os begge ned." De gik ned og
satte sig paa første Bænk. „Lad den Bænk være Bred-
den, hvor De ligger," raabte Direktøren op.
Andersen gik op, lagde sig paa Bænken. William læ-
nede sig tilbage med lukkede Øjne. Og ligesom én Gang
før i sit Liv bad denne Vantro brændende til det tomme
Rum.
Ræd for sit Livshaab i et fremmed Liv.
Saa begyndte Andersen at tale. Stemmen var som
bedugget af Angsten, men man følte det ikke.
William saa hen paa Direktøren. Han sad og saa paa
skraa gennem sin Næseklemmer. En Gang imellem
smilede han.
Nu havde Andersen glemt dem. Hans Øjne lyste,
mens han priste Aladdins Lykke, kæk og stolt stod han,
Drengen fra Ispahans Gader, Manden, som har vundet
Gulnare og henrykt kalder sig en Sultans Søn . . .
Men saa mindes han Allah.
Andersen blev til et Barn, et Barn, som tror og be-
der. Og mens han knælede og talte, laa han med op-
rejst Hoved, med Smil, som Allah allerede gav ham
Barnefred for Bønnen.
Det var forbi. Andersen var staaet op. „Saa er det
Halling," sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
