Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 298
vende Mørke — fyldt af en Brusen, i hvilken Ouver-
turens Vals næsten blev borte.
Man følte sig, som kom man ind i en elektrisk Kæde,
naar Rækken lukkede sig, og man naaede paa Plads . . .
Tæppet til „Lykkepigen" gik op, da Berg og Lange
satte sig : Man var i Provence, hvor Bønder holdt Fest,
og Gaasepigen var i Spidsen med sin Hyrde. Hun tabte
straks sin Træsko, som hun havde Halm i, og hele Hu-
set genlød af den første glade, meningsløse Lattersalve,
mens hun fik den paa igen.
Saa slog man sig til Ro i Loger og Parket og satte
sig lunt til Sæde under Kor og Sange, mens Klapsalver
faldt ned over En fra Galleriet, og man lod Forlibelse
og Danserythmer staa sig ind i Ansigtet.
Indholdet kendte man. Det var fortalt 8 Dage i Rad
af alle Blade: Gaasepigen, hed det, var et Lykkebarn,
saalænge hun aldrig havde kysset noget Mandfolk. Re-
klamerne havde antydet, at det jo egentlig ikke var „kys-
set", men i Paris noget mere. Men Bearbejderen havde
lagt en mildnende Haand paa Sujettet — af Hensyn til
vort Publikums Følelser — og havde ændret til „kys-
set".
Akten endte med en „Hønsesang", hvor Gaasepigen
kaglede.
Tæppet faldt og gik atter op og ned. Og i samme Se-
kund, mens der endnu blev klappet paa Galleriet, og
før der blev Lys, steg der en pludrende Jubel op fra
hele Salen, som om tusind Skolebørn fik Frikvarter, og
ingen Mund stod stille, mens det var, som alle Hoveder
nikkede paa én Gang.
Berg havde rejst sig og brugte Kikkerten. Lidt efter
lidt blev der mere stille, mens man begyndte at mønstre
hinanden og hilse og melde! Den var her og den og
den — og man nikkede. For hvert kendt Ansigt var
det som Velværet voksede : de var her rigtig alle, og
man selv sad paa sin gode Plads og talte med. Det var
et eget fornøjeligt Velbehag, hvor man mønstrede og
mønstredes, mens Stemmerne summede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
