Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 302
O ve — o ve,
hvad her dog sker:
Hun bliver aldrig Lykkepige mér.
De svingede med Kandelabrene og de klirrede med
Kaarderne, Hofdamerne tørrede Taarer i Slæbene . .
.
Ingen forstod et Ord ; i Orkestret kæmpede Tromme
med Triangel . . . Der var ikke den, der hørte Ørenlyd:
Det var Glanspunktet af Operetten.
Tæppet var nede. Det maatte op igen. Publikum raste,
det maatte op igen. Bifaldet lød som store Drøn fra Gal-
leriet. Det maatte op igen.
Man strømmede ud fra Bænkene, og man klappede i
Gangene, hede og sammenstuvede, mens alle snakkede.
Oppe i Logerne sad Damerne varme og glade, med frem-
skudte Buster, som en Række Spurve, der soler sig.
Kun Diamantdamen forblev dorsk og ligeglad og gna-
skede Marzipan af sin Pose.
Kritikerne sankede sig tilbunke i Hullet ved Orke-
stret . . . Man talte om Antallet af Opførelser — man
mente tredive . . . Redaktør Isaksen førte energisk Næ-
sen op og ned, snusede hen mod Tæppet, som om han
vilde grade Stykket ved Hjælp af Lugteredskaberne,
og Kars sagde, seende ud over Salen, med et langt sul-
tent Blik:
— Ja Godtfolk — nu var der Penge at tjene med en
Treakter . .
.
Berg og Lange kom ned i Bazargangen. Man skub-
bede og man stødte ; ingen hørte Ørenlyd for Latter og
Støj. Det var det unge København straalende og stramt
i Klæderne, overmodigt i Gasluft og Trængsel, som
Fisk i Vandet.
— Naa — I, det var Blom, der standsede foran Berg
og Lange midt i Trængselen og gik halvt i Knæ, mens
han viftede med den oprakte Haand : Ka’ vi no’et, vi
Københavnere.
— Fa ’en ta’ mig, er der Stemning der? Blom
lo. saa man saå alle hans hvide Tænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>