Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305 STUK
Nytorv flød man sammen til højlydte, lystige Øer, hvor
de muntre Sporvogne brød ud og svingede bort hver
sin Vej, frem ad Sporene.
Saa delte Støjen sig — ind i Gadernes store, ven-
tende Gab. Og svagere og svagere rullede den frem
gennem Husenes store Stilhed ;
piblede ind i en Port,
ned i et Stræde — som om Stenrækkernes tavse Graa
langsomt havde suget den til sig.
Hist kysses de
og gør Kur.
Vaage maa vi,
som har Jour.
Ene er vi.
Banditterne om „Hesten" havde dorsk rejst Nakkerne
en Smule og brummet — nu tænkte de videre med
Hovederne nede i deres Hænder. Og kun en Omnibus
klaprede tungt op gennem Tavsheden.
Tivolis Navn straalte i Gasbogstaver : Pantomimen var
lige endt, og Skarerne drev rundt under de illuminerede
Buer.
— Kom Du, sagde Berg, lad os suge lidt Luft.
De vendte sig og gik ned mod Bazarplænen, der laa
foran dem som i en lys Sky ; Gaskuplerne slog matte
Arabesker gennem det fugtige Græs og Kunstbedene
prangede i dugget Pragt under Skær af Lamperne. Rundt
om i Træranden hang de farvede Balloner som skin-
nende Kæmpefrugter.
De gik frem. Berg standsede : Midt i den musikfyldte
Luft rejste Bazaren stille sine straalende Buer. Alt lyste,
Kupler og Minareter. Et Vindstød drev nu og da de vif-
tende Flammer sammen som til sitrende Lyn fra Mina-
reternes Spidser ; og over de slanke Tinder laa Sénsom-
merhimlens stjernestrøede Dunkelblaa.
— Ja, her er smukt, sagde Berg dæmpet og langsomt.
— Smukt er her, sagde Lange og fløjtede til Horn-
musikken glad i Herligheden.
H. B. III 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
