Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 318
En Regn af „Sværmere" var det sidste Nummer.
Der lød nogle Knald, og i samme Nu skød hundrede
Ildslanger sig op i Kreds, bøjende i skønne Rundinger
mod hinanden de lange Halse; og som om de udspyede
dem, faldt utallige Perler, store, som lyse Kloder ned
gennem Rummet og brødes med Knald — smaa plaf-
fende Knald: med ét var hele Himlen, hvor man saå,
kun e t vildsomt Løb af ilende, hurtigfødte Stjerner, der
lyste over Tusinders Ansigter ....
Bankherrerne var gaaet helt frem for Enden af Ve-
randaen, hvor de stod og gloede med glad Undren over
Trækkene, mens et langt Bifaldsraab steg op fra Lav-
ningen og spændte over det hele Rum — op mod de
kunstige Stjerner, der slukkedes.
Berg og Lange gik ned ad den halvmørke Koncert-
sals Allé. Langt borte fra hørte de Selskabet Canth,
som gjorde en sidste Runde. Arm i Arm, de fire Ægte-
mænd bagest. Lille Canth havde saadan en ujævn
Gang, saa han aldrig holdt Trit, og det altid saå ud, som
løb han som en Hund mellem de andres Ben.
Fru Canth og Sundt gik forrest. Oberstinden havde
Fuldmægtigens venstre Arm. Det var hendes Ret: en
venstre Arm hos en af „de smaa" — paa Skift. Hun
kaldte sig selv „det femte Hjul" og lo med sin høje,
overstadige Latter, naar hun sagde det.
Berg sluttede sig til Lille Canth, mens de gik videre.
Der var en egen melankolsk Sympati mellem de to
:
Berg holdt saa meget af den lille Mand. Han mælte al-
drig et Ord. Han gik stille rundt, rokkende lidt paa Ho-
vedet med det triste Ansigt og det tottede Skæg; han
tog sig kun en Gang imellem op til Øjnene, ligesom
om han vaagnede eller besindede sig. Og saa sukkede
han.
I Middagsselskaberne, naar Berg og han var sam-
men, kom han altid efter Bordet og tog Berg under
Armen og slæbte ham med sig hen i en Krog, hvor han
kunde finde et Par Stole; og der sad han saa, lige over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
